A Room of One’s Own

Og hvad har jeg så lavet i den måned, der nu er gået, hvor jeg har været pensionist, ud over at have været i Fjern Østen i et par uger:

Først skulle det gamle børneværelse / gæsteværelse males, så jeg kan få et godt rum til mig selv – ligesom Virginia Woolf: ‘A Room of One’s Own’ – jeg drømmer jo om at få mulighed for at arbejde med nye projekter.

Så det betød udsmidning i meget stor stil: mine dejlige bunker med 14 årgange af ‘Country Living’ røg,  tøj til Røde Kors: ud, og papirer og atter papirer: ud.

Ind med nyt skrivebord, fin stol fra IKEA og ny PC – en MacBook Air (den er altså ret svær at finde ud af, når man i 100 år har arbejdet på en Lenovo), digitalt kamera og printer.

hemmakontoret_inspiration_1

http://livethemma.ikea.se/wp-content/uploads/2014/09/hemmakontoret_inspiration_1.jpg

Og så er det jo julemåned, så der er også blevet bagt safransskorper (‘manden’ har en fortid i Stockholm, så der skal helst safran i al mad i december), brunkagedej er lagt og bagt, en ridetur i Grib skov, er det blevet til, og hold da op, hvor her bliver støvsuget.

Jo, det er en fest at være pensionist. . . .  men hvor har det været anstrengende.

Måske skulle jeg bare have meldt mig til italiensk?

Fotos: IKEA Livet Hemma

Pensionist – og hvad så?

Ja, så var det jo, at jeg havde besluttet mig til at stoppe på arbejdsmarkedet og gå på pension – væk for en tid, fra det arbejdsmarket, jeg har været en del af i næsten 40 år og har været glad for – som i RITIG glad.

“Hvad skal du så lave?” – spørger venner og kolleger –
‘ ikke en dyt’
– jamen du skal da lave et eller andet. . . gå til italiensk, eller kunsthistorie . . . eller . . . ?’
‘Nej, hør nu: ikke en dyt’, sagde jeg –  (jeg sagde faktisk helt andet ord, der begynder med ’s’ og ender på ‘id’.
Det er så en måned siden.

Så jeg indledte den ny tid med ‘ikke at lave noget’, med at rejse langt – sådan ca 19 timer i et ubekvemt fly. ‘Manden’ havde – for at fejre den nye tilværelse, inviteret til et par ugers rundrejse i Vietnam.

Med fornuftige benklæder i hurtigttørrende stof og gerne lyn-af bukseben og gode vandresandaler med kris-krasbånd – rigtig fornuftigt –  og en gruppe af venlige 60+ – og det var da fint nok.

– for man skal jo ud og rejse, når man er blevet pensionist – hører vi – skal man ikk’?

Foto: Liam Heavey