Kategori: sixty + one

The Dude Fredag #9

The Dude

Herhjemme er vi vilde med film, og jeg er især vild med film hvor The Dude altså Jeff Bridges er med – min mand er mere til fiiiilm af den alvorlige intellektuelle, kunstneriske slags, polske sort/hvide eller Michael Haneken – og bevares de er da også rigtig gode!

Da jeg bad ham gætte min yndlingsskuespiller – altså mandlige – sagde han straks Yves Montant, og det har han aldeles ret i – fransk, flot og karismatisk., og så synger han guddommeligt. Men jeg kan nu heller ikke sige mig fri for at være ret vild med Jeff B.

Han er utrolig produktiv og har siden sin første film i 1969 ’Silent Night, Lonely Night’ medvirket i mindst én om året. Den mest kendte er nok The Big Lebowsky, fra 1998, hvor han fik sit tilnavn the Dude.

Særligt husker jeg ’The Door in the Floor’ (2004). Her viser han, at han faktisk også kan male, for billederne er hans egne.

Og så laver han vin i Nappa Valley i Californien.

En sand multikunstner.

Selvfølgelig har han den vildeste hjemmeside, som I må tjekke ud her!

God fredag.

Så lykkedes det!

 

IMG_0037

’Åhh nej, er du én af de der bloggere, der tager billeder og skriver, hver gang de har bagt en bolle?’, spurgte en veninde, da jeg fortalte, at jeg var begyndt på en blog.

Overhovedet ikke . . . . øh, men det gør jeg jo.

Og jeg har jo tidligere fortalt om mine skærmydsler med bagning, efter jeg fik en fantastisk bog: ’Det Perfekt Brød’ af Martin Johansson,

DSC01669 hvilket medførte, at jeg investerede i en mega køkkenmaskine.

Men nu lykkedes det så. At bage sublime Emmerys boller, noget så nemt for ingen penge. Jeg fulgte denne lille film fra You Tube som Merete Stæhr-Nielsen har lavet ,sådan nogenlunde da:

DSC01674

I skal bruge:

5 dl koldt vand

1 dl surdej

10 g økogær

15 g havsalt

150 g grovmel – økologisk.

400 g hvedemel – økologisk

Surdej: ja, I kan lave den selv, og det tager op til en uge. (Den lille film fortæller hvordan). Eller I kan købe den færdig hos Claus Meyer eller hos Emmerys, der også har den af og til.

I den lille film på You Tube går man meget op i, at melet er fra fx Bornholm’s Valsemølle, men jeg har nu bare brugt almindeligt økologisk mel. Det er dog vigtigt, at mængden af grovmel – i mit tilfælde rugmel – aldrig overstiger 25% af den samlede melmængde.

Det hele måles nøjagtigt af og hældes i skålen. Køkkenmaskinen med dejkrog kører først med langsom fart og efter et par minutter øges hastigheden til ’hurtig’.

Der røres i 10 minutter, og så sker miraklet: det, der først lignede melklister samler sig efterhånden og forlader siderne på skålen. Mageløst!

Så skal dejen hæve i ca 24 timer koldt. Enten i skålen med låg (det brugte jeg), men hardcore bagere bruger en plastikbøtte, der kan rumme 4 liter.

Efter 24 timer – måske lidt mindre, hvis skålen har stået ude i køkkentemperatur – hældes dejen ud på et godt meldrysset bord, og deles i ca 10 stykker – vippes op med et par bagespartler på en bageplade med bagepapir og sættes i en meget varm ovn 250gr. Bages i ca 15 minutter, men hold øje!

Pris pr bolle: max 75 øre!

Og nu lover jeg, at der ikke kommer flere brødopskrifter, men måske en lille kage i ny og næ.

God fornøjelse.

Foto: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

 

 

Fredag igen #8

Brrr – koldt, gråt, trist og regnfuldt!

IMG_0005_2Selv hunden gemmer sig i sin kurv, og skal overhovedet ikke ud.

Heldigvis har jeg masser af gode bøger og blade liggende – fik Kinfolk’s vinternummer for et par uger siden, men har gemt det til ‘a rainy day’ – og er det ikke lige netop sådan en dag, det er i dag?

Og har I lyst til at læse om parisiske kvinder og hvordan de altid formår at være totalt ‘chic’ selv med morgenhår og bare tæer, kan jeg varmt anbefale “How to be Parisian” af bl.a. Caroline de Maigret, og “Parisian Chic” af Ines de la Fressange – ikke stor litteratur ,men herlig underholdende læsning.

Tjek også Uniqlo ud – hvor ‘La Ines’  har sin egen designlinje. (Nej, jeg er ikke sponseret – desværre)

Så nu er det varm blåbær-te, nye magasiner og i aften er jeg inviteret til venindemiddag med gamle studiekammerater: ja, tænkt vi fire ‘madammer’ har kendt hinanden i mere end 40 år. Det er værd at holde fast ved og glædes over.

Nogle har måske bemærket, at jeg har ændret min overskrift  “F for fredag”: jeg fik simpelthen et hav af kommentarer på én af de sidste blogposts. Alle fra USA, og de var såmænd fuld af ros, men jeg undrede mig noget. genial var den blog nu heller ikke, og så er det, at jeg tænker, at jeg måske har (mis-)brugt the famous “F” word . . .?

Så fremover er det kun “Fredag igen”!

God weekend til jer alle – og mon ikke solen titter frem i morgen?

Foto: Ida Seehusen / sixtyplusone

Many Shades of Grey

IMG_0004_2

Det er søndag morgen, og vi er på vej hjem med bussen fra de Franske Alper – 17 timer indtil videre og snart er vi ved den danske grænse ved Kruså.

Undrer os lidt over politiopbuddet, men ingen standes os, vi er jo blot en gruppe med midaldrende skientusiaster.

Passerer grænsen, vågner langsomt og får slået vores mobildata til på vores iPhones og lign.

– ’der er sket noget’ ! – lyder det gennem bussen.

– ’der har været et terrorangreb i København’!

– ’ der er nogen, der er blevet skudt’!

Forundrede og forbavsede tjekker vi vores mobilenheder ud – det kan da ikke passe!Og kontakter familie og venner hjemme.

Men jo, det er desværre alt for sandt!

Og lidt efter passerer vi Storebæltsbroen, og vandet og luften og udsigten er grå – så grå som kun en morgen efter et terrorangreb kan være.

Er vi overraskede?

Nej, desværre ikke – vi har jo nok alle vidst, at det ville ramme os på et eller andet tidspunkt.

Hvad kan vi gøre, og har vi gået  for meget rundt med skyklapper?

Og så i går eftermiddags, på vej hjem fra et møde i København,  lyttede jeg så til Radio24syv /Reporterne.

Programmets omdrejningspunkt var, om ’samfundet bærer en del af skylden, når en dansk muslim bliver terrorrist’ hvor reporterne tog nedslag på nogle af de sociale medier og weekendens terrorhandling.

(I kan høre programmet her på Radio24syv OnDemand)

Ét af udsagnene fra en facebook opdatering var:

”Ikke alle muslimer er terrorrister, men alle terrorrister er muslimer” .

Ja, den retorik er ikke fremmed.

Radio24syv satte sig derfor for at undersøge om det er korrekt. Kontaktede Europol, den europæiske politiorganisation.

Og de svarer, at det faktisk ikke er korrekt: langt de fleste terrorrister er franske, spanske, korsikanske separatister fx ETA – og vi har jo selv hørt om IRA gennem mange år.

Vi skal ikke undskylde terror, heller ikke forklare, men prøve at forstå, at vores retorik, og mediernes omtale, kan virke stødene på den gruppe unge, der i forvejen føler sig sat udenfor vores samfund.

I Sverige omtales kriminelle i medierne aldrig som ’ unge med anden etnisk herkomst’ eller ’muslimsk’ baggrund: de er svenskere.

Ligesom terroristen i weekenden: han var dansk!

Kan vi forestille os en notits i lokalavisen: ’i weekenden blev en yngre mand med katolsk baggrund anholdt efter et indbrud i en villa’?

Eller: ”To protestanter overfaldt i nat et yngre par på Sjælør Station og frarøvede dem deres mobiltelefoner og Dankort”.

I USA bruger de ikke ’N’ ordet, fordi de ved, at det støder de afroamerikanske medborgere. Men det er da ikke et knæk på ytringsfriheden.

Så lad os tænke os lidt om. Fortsat kæmpe for vores ytringsfrihed og vores demokrati, men overveje, om vi i visse situation kan anvende en anden retorik.

DSC01616

Foto: Ida Seehusen, sixtyplusone

 

F for fredag #7 – og fredagsbuketten

DSC01577En dejlig start på weekenden er at få en buket friske blomster med hjem – eller bare plukke nogle grene i haven.

Denne “fredagsbuket” er i al sin enkelthed eukalyptus og ‘gule kugler’ – jeg ved faktisk ikke, hvad de hedder . . . har I noget bud?

DSC01580 – håber I får en dejlig weekend!

fotos: Ida Seehusen

F for fredag #6 – vinterpoesi

DSC01621

Perce neige (fr. betyder: ’stikker (op) gennem sneen), schneeglöckchen (ty), snowdrops, (en) snödroppe (sv).

Vores egen lille vintergæk har så mange fine, poetiske navne – og smuk er den, som den står der, som vores første forårsbebuder, og titter op gennem sneen.

Men oprindelig  hed den “Sommergæk”, og H C Andersen gik til kamp for, at gækken skulle kaldes “sommergæk”, da han i midten af 1800-tallet fik foræret en potte vintergækker af en ven.

Det blev startskuddet til deres fælles kamp mod blomstens nye ”falske” navn ‘vintergæk’, som var blevet populært. Det fortæller udviklingskonsulent på Nationalmuseet, Charlotte S. H. Jensen.  

Den folkekære forfatter skrev så eventyret “Sommergækken” for en gang for alle at slå det rigtige navn fast hos befolkningen.

Men i dag er vi ikke i tvivl: det er en vintergæk!

I eventyret følger vi den lille vinterblomst, fra den ligger under sneen i sit løg, til den bliver sendt i et gækkebrev. 

DSC01634– og her står den så: årets første buket fra haven!

God weekend til jer alle – og nyd nu lyset og sneen. Det er så ufatteligt smukt, lige nu og varer desværre så kort.

F for fredag #5 street-art?

DSC01585Fredag igen, som startede med et effektivt planlægnings/morgenmøde på vores lokale cafe. På vej derhen faldt jeg over denne graffiti – som jeg sikkert har set en masse gange, men aldrig helt lagt mærke til før – nok på grund af parkerede biler.

DSC01583Vi bor tæt på et kreativt gymnasium, så mon ikke, det er nogle af gymnasieeleverne, der har været på spil? Men flot er det  – ren streetart!

– men jeg spekulerer nu lidt over, hvad ‘Blødis’ mon betyder????

God weekend!

Nu sner det . . .

DSC01561

Kan I huske den gamle sang, der går på melodien ’A-tisket a-tasket’ – med Ella Fitzgerald:

“Nu sner det, nu sner det 

Jeg ligger her og ser det

Hver eneste gang jeg får en streg

og næse på

Så sner det!”

 Det er lige sådan det er. Jeg troede ellers, at jeg var blevet alt for gammel til en helt almindelig, ordinær forkølelse.

Sådan én af slagsen, hvor man sveder, og kun har lyst til te, ostemadder, krimi og fødderne op i sofaen. Og når man efter en uge på langs, står op, har man taget to kilo på . Altså ikke én af den slag , hvor man møder på arbejde ’æterisk og et par kilo lettere’.

Men nu har jeg fundet voksenmedicinen her  hos Joy The Baker –  en god variant af ’hostesaft og honningmælk’. Den er dejlig frisk og rigtig god for halsen med masser af C vitamin og ingefær, der både modvirker betændelsestilstande og virker slimløsende.

 DSC01557

 Citruslimonade med ingefær og krydderier

Saften af 2 citroner og 2 appelsiner

½ l vand

2 spsk. Honning – eller efter smag

5 hele nelliker

3 kardemomme kapsler

1 stang hel kanel ca. 5 cm

en ’tommeltot’ ingefær – skrællet og hakket groft.

Evt. lidt spiritus: bourbon, rom eller andet.

 DSC01558

Varm krydderierne langsomt op med halvdelen af vandet og lad det trække i 15 min.

Bland saften af citronerne og appelsinerne og hæld resten af vandet i.

Filtreres og hældes på en kande, der sættes i køleskabet.

Drikkes med masser af is (+evt. et lille skvæt bourbon – for bourbon er altid godt – ikke sandt?)

  • men smager også rigtig fint uden.

 DSC01569

God Bedring!

Foto: Ida Seehusen

 

 

 

 

 

 

F for fredag #4

DSC01542

Denne fredag startede sundt med en enkelt morgenmad: en stor kop te, fromage frais, blåbær, sesamfrø og lidt mandler.

Min gode veninde A. fortale mig i går, at hun gennem lang tid har været på ”5:2” diæten. Ikke for at tabe sig – det behøver hun overhovedet ikke, men for at få mere energi i sin hektiske hverdag.

“5:2 kuren”  er der, som sådan, ikke noget nyt i – der er blevet skrevet meget om den, efter Michael Mosley britiske læge og videnskabsjournalist,  medvirkede i BBC dokumentaren “Eat, fast and live longer”, men min gode veninde, der selv er læge, havde deltaget i en konference med en østrigsk professor – har desværre glemt hans navn, der fortalte, at man, hvis man ville holde sig ’ung ’ – og her taler jeg ikke om botox og ansigtsløftninger, men mere at holde sig ’i live’ i god form, så skulle man lade være med at spise efter kl. 16 – og faste af og til.

 Det, med ikke at spise efter kl 16, passer dårligt ind i vores liv, da vi ofte først ses ved middagsbordet. Men at faste et par gange om ugen, giver rigtig god mening. Det giver i alt fald mening, at vi får mere gang i saftpresseren og får færre croissanter fra 7eleven, selvom de netop er blevet kåret til de bedste. At vi holder igen med kød og kager. At vi i det hele tager holder lidt igen med overflod og forbrug.

Og det, er der heller ikke noget nyt i – vi glemmer det bare!

DSC01462

 Så jeg vil forsøge at lægge et par dage ind i ugen, hvor jeg fortrinsvis spiser lidt grønt og juice. Og I skal nok få at høre, hvordan det går – eller rettere: om det overhovedet kommer til at fungere!

Denne fredag bliver dog ikke ‘faste-dag’. I aften bliver det fisk I fad med spinat og et godt stykke brød fra vores lokale bager med lidt ost.

Men min morgen startede da fint 🙂

 

God fredag til jer – også!

Plads til alle

DSC01513

 De af jer, som følger mig på Instagram, har nok bemærket, at jeg (vi) netop været en uge på skiferie. Til Italien – på hotel med halv pension og ’wellness’ og badekåber og hele molevitten. Dejligt!

Hotellet var rigtig pænt – med masser af mad – buffet af den rigtig, store italienske slags, der begynder med antipasti, går over i ’primi’, dvs. pasta, risotto el. lign for at blive efterfugt af ’secondo’: kød eller fisk eller en ’gryderet, og så slutte af med dessert buffeten.

DSC01521

 Og har man været en hel dag ude på ski i frisk luft, kan man sagtens retfærdiggøre over for sig selv, at man skal smagte ALT – i hvert fald de første par dage – så vi startede med at fylde tallerkenerne, men som dagene gik blev både øjne og mave mætte – heldigvis!

For der var bresaola/ tørret okse med parmesan og rucolla, og vitello tonnato/ kalvekød med tunsauce, og tomatsalat med mozarella og parmaskinke og div. skaldyrssalater, og fyldte små peberfrugter, for slet ikke at tale om dessertbuffeten med mængder af tiramisu, og creme caramel og chokolademousse og hjemmelavet is og adskillige frugttærter og frisk frugtsalat – ja, vi var virkelig i ski-himlen. For der var også fint med sne og dejlige, brede pister, og sol og cappuccino og alt det der.

 DSC01522

Ikke uventet, boede der rigtig mange børnefamilier, der på hotellet. Glade familier med masser af glade og friske børn.

Så én af aftenerne sad vi så der, ’manden’ og jeg, med hver vores fyldte tallerkener og et godt glas vin og talte lidt om, om de børn nu ikke var temmelig højrøstede og fyldte lige lovlig meget.

Måske skulle hotellet lave en afdeling af restauranten for børnefamilierne, så vi andre kunne sidde i fred og ro – tænkte vi. . .?

Lige indtil vi kommer til at kigge på hinanden, for derefter at knække sammen af grin: for hvad nu hvis alle børnefamilierne tænker, at det ville være rigtig rart, hvis alle vi midaldrende og gamle pensionister blev sat for sig selv, så de unge familier var fri for at se vores rynkede ansigter, grå strittende hår og krogede ben?

DSC01510

Ja, det kunne være fint – men heldigvis skal der være plads til alle – for længe leve mangfoldigheden!