Normandiet D-Dag 6. JUNI 1944

DSC02137

De af jer, der kan huske lidt af jeres historieundervisningen, ved, at 6. JUNI 1944 eller D-DAG, som dagen for landgangen i Normandiet kaldes, er én af de store dage i fortællingen om 2. Verdenskrig og én af de afgørende handlinger, der førte til afslutningen på krigen i Europa i maj 1945.

DSC02177

Allierede tropper – fortrinsvis amerikanske, britiske og canadiske krydsede Kanalen tidligt om morgenen den 6.6.1944 i høj søgang og landsatte soldaterne på strandene under stærk beskydning af tyskerne med store tab (på begge sider) til følge.

Film som “Den Længste Dag” og  “Saving Private Ryan” og senere serien “Band of Brothers” beskriver det både grusomt og episkt.

Under indspilningerne  af “Saving Private Ryan”, blev Spielberg og Tom Hanks i øvrigt så facineret af historien, at de satte sig for, sammen at undersøge og fortælle den autentiske historien ved at følge et kompagni “Easy Compay” og krydsklippe med interviews med nogle af de mænd, der havde deltaget i D-Dag og Operation Overlord, som hele operationen blev kaldt (D-Day + 40 dage).

DSC02164

Mindesmærke for De danske Krigssejlerne på landevejen ved Utah Beach.

Danmark har aldrig været anerkendt som “Allieret” på trods af, at danske mænd og kvinder deltog på allieret side, især som søfolk, der, da Danmark blev besat, valgte at fortsætte med at sejle  under allieret flag. Disse Krigssejlere, som vi kalder dem, sejlede forsyninger over Atlanten i konvoj, under beskydning af torpedoer fra tyske U-både, der nådesløst jagtede dem. Mange mistede livet.

Også andre danskere meldte sig i allieret tjeneste og kæmpede på strandene i Normandiet.

DSC02203

Den canadiske krigskirkegård

Sidste år blev Danmarks indsats så endeligt anerkendt på baggrund af Krigsejlerne, og vi blev derfor inviteret til den store mindehøjtidelighed for 70 året for D-Dag i Sword Beach udenfor Caen i Normandiet. HM Dronningen deltog, og præsident Obama og præsident Hollande og den britiske dronning, og en masse andre – og så en lille dansk delegation med nogle af de få nulevende Krigssejlere, og repræsentanter fra den danske ambassade i Paris.  En utrolig, fantastisk oplevelse.

Igen i år  deltog vi, som officielle repræsentanter for Danmark, – dog uden HMD, og Danmark vil fremover blive inviteret, og Dannebrog veje med de 8 andre allierede landes flag på strandene i Normandiet.

DSC02213

Men det var en fantastisk oplevelse. (Og Liam, min søde mand, kørte konvoj – ‘ og det er slet ikke så nemt’ sagde de fra ambassaden, men han klarede det så fint).- Ja, sikke en oplevelse!

DSC02153

Og ja, det er ikke hver dag, at man får en tidligere ceremonimester til at rette på ‘mandens’ slip, der i dagens anledning, var udnævnt til chauffør!

English recap: D-Day ceremoni on Utah Beach and the Canadian cemetery in Courseulle-sur-Mere in June 2015.

 

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

Skovmærke – galium odoratum

“- skovmærke her og jordbær gror – kuk, kuk, kuk, kuk faldera”

DSC01958

Det er ved at være sidste chance, men I kan stadig finde ’skovmærken’ eller ‘bukkar’, som den også hedder, i skovbunden.
Man dufter den, før man ser den – en dejlig sød karamelagtig duft, som nyslået hø. Og pludselig så står de der, tæt i skovbunden med de fineste små hvide blomster.

Skovmærke blev i gamle dage brugt som ‘vejrvarsel’: man bandt kranse af den og lod dem tørre.  Når luftfugtigheden så stiger, udsender kransen sin dejlige duft.

DSC01967

De tørrede blade og blomster siges at være rigtig gode til at holde møl væk. Så gem tørrede bundter – gerne i en aflagt nylonstrømpe mellem dit fine undertøj eller blandt dine uld trøjer.

DSC01972

Eller prøv en dejlig ’sommersnaps’ : læg et lille bundt ned i en flaske og hæld vodka eller Brøndum på. Vent ca 1 uge. Filtreres derefter og nydes. Har en himmelsk, dejlig sød og mild smag. Er bedst de første 4-8 uger.

Du kan også hakke lidt stængler og blomster og blande det i pandekagedejen. Men du skal ikke spise for store mængder, da den indeholder kumarin, duftstoffet, der er giftigt i store mængder.

God midsommer!

Fredag og midsommar!

I dag fejrer de MIdsommar i Sverige. Midsommaren falder altid på den fredag, der ligger tættest på årets længste dag, som vi jo siger er 21. juni.DSC02276

Man spiser rejer, nye kartofler med dild og smør og matsjesfileter, og masser af tårtar med jordbær og flødeskum. Uhm!

Og pynter sig med blomsterkranse.

DSC02262

Herhjemme er det blot regnfuldt, koldt og ‘øv’. Så er det til gengæld dejligt, at kunne fylde huset med buketter fra haven: pæoner, roser og skvalderkål – og det nyeste nummer af ‘Sköna Hem’.

Nyd weekenden!

English recap: Midsummer in Sweden: having a lovely time in spite of rain and cold winds. Roses from the garden and new potatoes and herrings on the plate. Enjoy!

 

Valgkamp

Sidst dag – heldigvis!

DSC02264Jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg er godt træt af alle plakaterne på vores gader og veje. Og godt træt af tonen i den verbale valgkamp.

Orker ikke længere at åbne Facebook, for jeg bliver næsten kun mødt af mudderkastning . .

Og hvem skal man så sætte sit kryds ved i morgen?

Jeg er nu ikke i tvivl: her i vores region, har vi en fin, seriøs kandidat Casper Strunge og han får mit kryds,

DSC02269

– men skulle I i øvrigt være i tvivl, så prøv “Brugtbils testen”: hvem tør I købe en brugt bil af – Ham her, eller nogle af de andre ovenfor?

Ellers sæt jeres kryds ved det parti, I tror, er hurtigst til at tage plakaterne ned igen.

Godt valg!

Sommermorgen

AHHH, så er den her: sommermorgenen jeg har glædet mig til som ‘pensionist’.

DSC02252

Den der ‘tykke’ fornemmelse i luften, der dæmper trafikstøjen, så humlebiernes summen og solsortens sang træder så tydeligt frem, og i det fjerne den dumpe lyd af tennisbolde, der bliver slået over nettet, og solen: først og fremmest solen og ingen vind.

Men aller bedst: at have FRI! her midt i juni. Det er aldrig sket før.

Hmm, sidste år ved denne tid? – nok noget med et par unge og deres forældre, der var utilfredse med, at sønnen ikke var komme ind på netop dét gymnasium, der stod aller øverst på (ønske-)listen. Og for 10 år siden? – der havde jeg nok været ude som censor i engelsk, eller måske haft afgangsprøve selv med en klasse. Det var nu altid sjovt at komme ud og møde kollegerne på andre skoler, og se, hvordan de greb deres fag an.

DSC02256

Nej, nu skal jeg ud igen – ud og nyde freden!

God fredag!

Berlin #1

Er netop hjemvendt fra en herlig veninde / kollegatur til Berlin med masser af indtryk og herlige oplevelser.

DSC02062

Og vi gjorde naturligvis alt det, 6 kvinder gør, når de er i Berlin på lang weekend: spiste store mængder af de tykke, hvide asparges, der skal nydes lige nu, drak coctails til 3€, og shoppede. Sad på hyggelige cafeer, og drak kaffe og spiste kæmpe kager på toppen af KaDeWe. Hoppede af og på U-Bahn og gik og gik og gik til vi segnede, og grinte så det var ved at gå galt. Alt det har masser af dygtige, unge bloggere allerede beskrevet til overflod. Læs fx her og her og her.

 

DSC01984

Men dét, Berlin også er, er, at den er ét stort mindesmærke for ubegribelig ondskab og et ufatteligt menneskesyn, en levende udstilling af den tyske befolknings meningsløse, kollektive skam – eller i værste fald fornægtelse.

DSC01990

Vi lagde naturligvis vejen forbi Holocaust Monumentet med de 2.711 sten monolitter ved Brandenburger Tor, monumentet for de 6 mill. dræbte europæiske jøder. Men vi gik også neden under, og så den lille gribende udstilling, hvor nogle af ofrenes livsforløb vises. I ”Familiernes Rum” ses fotos af glade familier, samlet til familiefest – det kunne være mine bedsteforældre og mor og far. Billedtekst: én søn overlevede!

I ”Navnenes Rum” oplæses navnene på de 6 mill. – det tager op til 7 år at være igennem listen, og det giver en fornemmelse af det ufattelige abstrakte tal seks millioner myrdede jøder er, (og homoseksuelle og romaer!) Som én af os sagde: her kommer man ikke ud, uden at tude!

DSC02040I kvarteret omkring Hackescher Markt – og sikkert også andre steder i byen – så vi, at nogle af brostenene var skiftet ud med små messing-sten med inskription: ’navn, født, deporteret til’ – altså her havde en navngivet jødisk person boet. Og der var mange.

Og som om det tyske folk ikke var blevet ramt nok: 13 august 1961 – nærmest over en nat – bliver Berlin muren rejst – af DDR kaldet en ’antifascistisk beskyttelsesmur’, og deler de næste 28 år byen i to helt forskellige verdener. Det er i MIN tid. Ufatteligt!

DSC02104

Igen undrer man sig over dette menneskesyn.

Hvis du er interesseret, så glem den turistede kulisse ved Check Point Chalie, men find hellere ned til Bernauer Strasse, Mindesmærket for Berlin Muren, hvor muren løb ned midt gennem gaden.

DSC02088

Dette ikoniske foto viser den 19 år gamle Conrad Schumann, der den 15. august var på vagt som østtyskgrænse politibetjent ved den netop påbegyndte Berlinmur. Da han fik muligheden, løb han med fuld fart og hoppede over afspærringen, der på det tidspunkt kun var et lavt pigtrådshegn, og ind I Vestberlin. Flugten blev filmet, og billederne gik Verden rundt.

DSC02083

Men overalt rundt om i Berlin er der stadig en del spor gemt – stykker af mur, der skal minde om, at ting kan ske – og de kan ske igen.

DSC02049

 

DSC02053

Om et par uger har vi valg herhjemme. Husk derfor at gå til valgurnerne den 18 juni og sæt dit kryds ved et parti, der vil arbejde for og tror på, at vi er ansvarlige mennesker, der gerne vil yde, det vi kan, at vi naturligvis vil støtte og hjælpe de svage, at vi er tolerante over for andre, også de, der søger hjælp udefra, men at demokratiet er det fundament, vi står på – og sådan et parti finder du både i rød og blå blok.

DSC02046

Men først og fremmest: husk at stemmme.

Fordi du kan!

For demokrati er ikke en selvfølge.

Desværre!

Fotos: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

(læg mærke til Berln #1: mon ikke der kommeren #2 også?)

Cheesecake med friske bær

Der har været lidt stille, her på bloggen – jeg har simpelthen haft alt for travlt med alt muligt andet, så jeg lægger lidt forsigtigt ud med en nem og hurtig opskrift på en herlig frisk cheesecake.

IMG_0038

Jeg holder uendeligt meget af cheesecake – den gode blanding af den lidt søde og syrlige ‘ostecreme’, den friske frugt, og så den lidt tunge bund af ‘digestive’ kiks og smør. Her har jeg tilsat en håndfuld groft hakkede ristede hasselnødder, der giver lidt ekstra ‘crunch’.

Start med at tænde ovnen på 150 grader, og læg et lag bagepapir i bunden af en springform.

Base:

175 g søde havrekiks af digestive-typen

50 g smeltet smør

50 g groft hakkede hasselnødder

Fyld:

200 g Philadelphia ost eller anden frisk ost.

200 g fromage frais eller 9% creme fraiche

3 æg

175 g sukker

50 g hvid chokolade

Pynt:

500 g jordbær eller en blanding af jordbær og blåbær.

Bunden: Jeg bruger en foodprocessor, hvor jeg først hakker kiksene lidt groft, og hælder derefter hasselnødderne, der har været ristet på en varm pande, i skålen og giver dem et par omgange sammen med kiksene. Det hele må godt være lidt groft. Blandes med den smeltede smør.

Kiksemassen hældes over i springformen, presses lidt ned, og sættes i køleskabet mens fyldet laves.

I foodprocessorens skål blandes frisk ost, fromage frais, æg og sukker. Køres et par omgange eller piskes sammen i en stor skål. Groft hakket hvid chokolade vendes i.

Fyldes hældes forsigtigt over kiksebasen i springformen og sættes i midten af den forvarmede ovn. Bages i ca. 30 minutter – indtil den er lidt fast i midten. Sluk for ovnen, men lad kagen blive stående med ovndøren på klem, til den er helt kold – det gør, at overfladen ikke ‘krakelerer’.

Flyt cheesecake over på et fad, og pynt med bærene – og evt. et par små stedmorblomster eller andre spiselige blomster.

Bon Appetit!

“Magiske Måneder”

Forleden efter yoga mente jeg, at jeg fortjente  en kop stræk kaffe på Emmerys – det er en hyggelig lørdagsluksus, og så har de et hav af skønne bøger og blade, man kan fordybe sig i, mens man nyder sin ‘americano’.

Der faldt over denne bog, som jeg måtte eje: “Magiske Måneder” af Helle Schønning.

 

IMG_0036 (1)

Det er den slags bog, jeg er helt ked af, ikke at have lavet selv – den er så smuk, så smuk og fyldt med gode ideer og fine stemningsfulde fotos.

Gik derfor straks hjem og bestilte på den plusbog.dk – og det kan jeg ikke gennemskue, om er klogt – jeg tror, man binder sig til at være medlem, så det skal undersøges!

Anyway – nu er den kommet – lyn hurtigt. Og jeg glæder mig SÅ meget til at fordybe mig i den!

 

 

70-året for Danmarks Befrielse

Højtideligholdelsen af 70 året for Danmarks Befrielse 4. maj og 5. maj.

DSC_5382

To fantastiske dage, der var kulminationen på mange måneders intensiv planlægning: Og det blev netop så smuk og bevægende en aften, som vi havde ønsket os og arbejdet på.

DSC_5574

Majestæten deltog naturligvis og lagde krans og blomster.

DSC_5466

De gamle veteraner – mellem 88 og 96 år gamle, men stadig stolte og friske kom.

DSC_5476

– og jeg lagde krans på vegne af Frihedskampens Frednings- og Mindefond.

DSC_5582

Zahles kor sang så smukt, så smukt, Hjemmeværnet musikkorps spillede, og vi sang fællessang “En lærke letted'” og “Altid frejdig når du går”.

Den nedgående sol, der lyste gennem de nyudsprungne bøgetræer og fuglekvidderet.

De mange tusind mennesker, og så alligevel så tyst og smuk en aften.

Den aften vil jeg sent glemme.

DSC_5601

Men den stærkeste oplevelse var dog, at da vi forlod Store Gravfelt, så begyndte tilskuerne at klappe: ikke af H.M. Dronningen, heller ikke af Statsministeren og slet ikke af mig. Nej!  De klappede af alle de gamle veteraner, der langsom med stok eller støttende sig til en søn eller datters arm, langsomt bevægede sig ned ad den røde løber. Det var stærkt!

Nej, den aften vil jeg sent glemme!

imagescaler

English recap: Celebrating the end of the German occupation 70 years ago.

Foto: Laila Leth og DR

Fredag igen!

Endelig fredag – med sol og blæst, men også fred og ro.

DSC01934

Og for første gang i år: en dejlig stor buket, med alt godt fra haven:                    Rosa løjtnanshjerter, hvide løgkarseblomster og så lidt af hvert af det grønne.

Åhh, hvor jeg glæder mig til at kunne fylde huset med de smukkeste – og ganske gratis-  buketter fra haven og skoven i den kommende tid.

Hav en rigtig dejlig weekend.

English recap: the first bunch of flowers from the garden – looking foreward to many more. Wishing you a lovely weekend!

foto: Ida Seehusen / sixtplusone.dk