Kategori: sixty + one

Snapchat, FB og alt det andet!

IMG_2056

Jeg læste forleden et indlæg på Ebba von Sydows blog om Snapchat. Læs selv HER. Hun er journalist på svensk TV4 og forfatter, skriver bl.a om de royale svenske prinser og prinsesser og har netop udgivet bogen ’Säker Stil’.

Forleden diskuterede hun så med Daniel Paris om ’snapchat’ i ’Nyhetsmorgon Söndag’. Han mente, at Snapchat var den nye FB – lige til at gå til. Sjovt og hurtigt. Hun var uenig.

Jeg er til gengæld helt enig med hende i at, vi nu er ved at nå mæthedspunktet vedr. de sociale medier – og – ja, jeg tager helt sikker fejl. Hvem troede i starten på at FB vil få den udbredelse, den har nu.

At følge med på Twitter, Facebook, Linkedin, Bloglovin, Instagram og Pinterest, er rigeligt for mig. Så har jeg nået, hvad jeg kan kapere i løbet af en dag.

Og vist er Snapchat sikkert sjovt med små hurtige klip og øjebliksbilleder, men lige som EvS, så orker jeg det ikke – jeg bruger i forvejen ALT for meget tid på at holde mig opdateret: hvem skriver hvad og hvilke holdninger de har lige nu og her, og ikke mindst at falde hen i smukke billeder.

Jeg er vild med India Hicks’ humor, og læser gerne Women of Today, nyder Ines de Fressanges tilgang til mode, og følger med i Hillary Clintons kamp for at blive demokraternes næste præsidentkandidat eller måske endda USA’s første kvindelige præsident.

Men jeg føler mig også virkelig som den 66 årige, jeg nu engang er. Nej, jeg orker ikke flere sociale hippe sites. Så hellere en tur rundt om Søerne, søndag formidddag!

Men lad mig høre jeres mening! Er I til snapchat, og hvis I er, hvordan bruger I det så?

God søndag!

IMG_2057

tekst og foto: Ida Seehusen

 

New York

Åhh, hvem der var i New York lige nu.

201611_demp04_01_PH127817

New York i oktober er varm æblecider fra Farmers Market på Union Square en lørdag formiddag.

En løbetur i Central Park under de brune, orange og røde trækroner.

Stille jazz på en cafe med masser af god kaffe, pumpkin pie, og John Coltrane og Bill Ewans i ørerne.

Kigge på bøger i byens små boghandlere i Williamsburg.

Eller bare ‘være’.

Men ak, jeg må nøjes med at drømme og nyde Manhatten på kortet fra IKEA til bare 59 kr.

Ida Seehusen / foto IKEA

Women in the World

”Women in the World” konferencen i London er netop slut. En konference, arrangeret i samarbejde med New York Times, der sætter på fokus på kvinders kår og muligheder. Læs mere HER.

Havde min mor levet, havde hun sikkert været blandt deltagerne.

- if only women were in charge!
– if only women were in charge!

Billedet her er fra en FN- konference i 1980, hvor hun (tv.) diskuterer med en palæstinensisk kvinde. Som mange andre kvinder, mente min mor, at hvis kvinderne kunne snakke sammen, kunne de måske sammen løse konflikten mellem Israel og Palæstina. Ja, det var tilbage i 1980, og det er stadigt ikke løst – langt fra.

Vores mor var på mange måder et exceptionelt menneske.

Satte kvindesagen højt – så høj, at hun nægtede at være ’Fru direktør . . . ’, men insisterede på at have sit eget navn i telefonbogen – det var temmelig usædvanligt på den tid i 60’erne. Hun holdt også altid fast på at vi to – min søster og jeg skulle få en uddannelse, så vi kunne klarer os selv. Dette er jo ikke usædvanligt i dag, men i min mors generation, var kvinderne ofte dybt afhængige af deres mænd.

Men vores mor – hun kunne klare alt.

Når vi kom hjem fra skole, kunne vi møde hende med en mukkert i hånden: hun havde fundet på, at stuen ville få mere lys, hvis hun væltede væggen ind til den tilstødende stue. Og det havde hun da ret i. Vores far så undrende til og var glad, hvis der bare stod en sofa, han kunne smide sig på efter en l a n g dag på ’Bladet’ (Politiken).

Hun var en drøm i et køkken: hendes ’canard pressé’ – farceret and – var vidt berømmet, (Mogens Brandt – kogebogsskribenten, har skrevet om det) og levende hummere var ikke usædvanligt at finde i badekarret, men de daglige madpakker, de var nu temmelig idéforladte.

Hun kunne grave i sin køkkenhave med jord til langt op over albuerne, for derefter at klæde om i Chanel og sammen med vores far at gå ud til cocktails – de gik til ufattelig mange receptioner på den tid.

Min skønne søsters gudmor sagde for et par år siden med et glimt i øjet: ”Jeres forældre var nok lidt boheme, men de elskede jer”!

Desværre fik hun alt for tidligt Alzheimers – og så tog livet en helt anden drejning – for min far og for os. Men det er en ganske anden historie.

Tekst: Ida Seehusen / sixtyplusone

Foto: AP

 

 

 

Berlin #2

DSC01989

I anledning af 25 året for Tysklands Genforening denne weekend, viser jeg lidt af de små steder, jeg synes er hyggelige, hvis I skal et smut til Berlin her i efteråret.

DSC02017

Hachescher Höfe: Indgang fra Rosenthaler Strasse 40. De 8 sammenbyggede gårde er fyld med spændende butikker med ungt design og hyggelige restauranter og cafeer. Men det mest interessante er nu at kigge op på facaderne: hele bygningskomplekset er bygget i jugendstil omkring 1906 og restaureret i 1990’erne efter genforeningen.

DSC02037

Tæt på ligger japanske ’Muji’, én af mine yndlingsbutikker, som har alt i små smarte ting til rejse og kontor. Stilen er enkelthed, enkelthed, enkelthed. I hvidt, gråt eller sort.

U8 Weinmeister Str.

DSC02075

Maurpark: Søndags marked i det gamle ’ingenmandsland’ mellem øst og vest. Her er masser af skrammel, gamle lamper og LP’er, porcelæn, møbler og alt muligt andet – fandt faktisk en masse fine hvide tykke Melitta tragte i porcelæn – og det er jo blevet vældig ’hipt’ nu med ’slow coffee’. Et herligt sted, at fordrive et par timer.DSC02078Bliver benene lidt trætte har Maurpark også flere små hyggelige cafeer – og hjemmelavet is.

U2 Eberwalder Str.

DSC02049

East Side Gallery: langs Mühlenstrasse parallel med floden Spree er ca. 1.3 km langt stykke af muren bibeholdt, men nu dekoreret med den flotteste graffiti – en spændende, gratis kunstudstilling med murmalerier, der gør indtryk og giver stof til eftertanke.

DSC02057

For enden af ’muren’ fandt vi en sjov ’strandbar’ ’Pirates’, der serverede gode mojitos til billige penge – men også på den anden side af Spree ligger hyggelige barer, lige ned til vandet. Fx Badeshiff.

DSC01994

Og så skal vi da lige slutte af med ’kaffe & kage’ i KaDeWe –det sagnomspundne stormagasin Kaufhaus Des Westens, der siges at være det største i Europa – Harrods slå lige den!

DSC02063

På øverste etage kan man nyde både skøn mad og den fineste udsigt over Berlin.

DSC02064

Skråt overfor,  på Tauentzien str., ligger en stor ’Uniqlo’ – dem, med de super tynde dunjakker og cashmere trøjer i alskens farver.

U1 eller U9 til Kurfürstendam.

God tur!

English recap: 25 years after the reunion of Germany, – a few small tips to Berlin. 

Tekst og foto Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

 

 

 

 

 

 

En rose er en rose, er . . .

DSC02537

Fredagens buket er denne lille tætte samling roser. De fem store I forskellige rosa nuance er fra “De fire Aarstider” (75 kr for fem) blandet med de sidste Heritage-roser fra haven.

Enkelt og fint!

God fredag.

 

Four Fit Challenge!

I august startede udfordringen “Four Fit Challenge” I Sverige – og den løber til slutningen af november.

IMG_1925

Det går i alt sin enkelthed ud på, at du skal vælge fire stykker af dit tøj, som du så går med i en uge – altså kun de sammen fire ting, kombineret på kryds og tværs. I kan læse mere HER. Undtagen undertøj, træningstøj, overtøj og uniform, hvis du dagligt bruger en sådan.

Og hvorfor nu det?

Bag initiativet står svenske Sysav, som vil have os til at tænke mere på klimaudfordringerne omkring tøjproduktion.

Vidste du, at der I følge dem, går ca. 29 000 liter vand til at producere 1 kg bomuld? Eller at der skal 1 kg kemikalier pr. kg tekstil, og at svenskerne smider 8 kg tøj ud om året – og mon ikke det svarer vældig godt til os, også?

Efter jeg har læst om ‘fourfitchallenge’, er jeg blevet mere bevidst om mine tøj indkøb: Er den søde lille t-shirt nu nødvendig, eller hvad med de smarte jeans fra Zara eller kjolen fra COS, jeg troede, jeg bare måtte have?

Så jeg hopper på udfordringen –  og håber, at jeg ved ugens slutning har nydt, ikke at skulle tænke så meget over de ‘vigtige’ beslutninger om dagens out-fit hver morgen.

Min ‘fourfitchallenge’- uge kommer derfor til at se således ud:

DSC02540

  1. T-Shirt kjole i grå jersey fra “for good luck”. Den kan bruges med et bred bælte over jeans’en, eller som kjole alene, med et par sorte strømper og lidt høje hæle.
  2. Hvid skjorte i ’silk touch’ fra uniqlo
  3. sort cashmere cardigan – også fra uniqlo
  4. og endelig mine gamle slidte jeans.
  5. (Ja, det er korrekt: der hænger også min – for tiden -yndlingskjole: en ældre blå sag fra Toast – men lidt snyd er der vel plads til 😉

Følg på Instagram:  #fourfitchallenge

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone

Ginger beer

 

DSC02549

Nu vil jeg ikke på nogen måde lokke jer til at drikke alkohol på en mandag aften, men denne ingefær og citron drik smager helt eventyrligt. Og ingefær er vel sund?

Lige nu i Netto til 10 kr flasken. Alkohol % 4,00

sixtyplusone.dk

cirkel – kaffe!

‘Wauw, how cool’, ville vores søn nok have sagt, hvis han ellers sagde sådan nogle ting – nu nøjedes han bare med at nikke anerkendende, sidst han var forbi og fik en kop kaffe: vi havde fundet det gamle ‘melitta’ filter frem, og sat den oven på en termokande – godt nok en ‘Alfi’, men dog helt almindeligt – nu hedder det bare “slow coffee”!

slow coffee

Det er såmænd ikke fordi, vi ikke har fulgt med gennem hele møllen af kaffe trends: ‘Melior’ stempelkanden før den hed Bodum, den gamle Braun kaffemaskine (der nu står i kælderen), den tjekkede italienske expresso kande i flere størrelser til komfuret, sådan én man skruer sammen på midten, og en overgang var vi meget glade for Nescafe – altså den frysetørrede guldslags, og sidst men ikke mindst står der nu også en ‘George Clooney’ med mælkeskummer og det hele på køkkenbordet.

12011123_10207153941104547_5876483464192584858_n

Så cirklen er vel ved at være sluttet. Med reklamespot som ‘”Smagen af god tid”, skal vi måske til at finde ‘Madam Blå’ frem af oldemors gemmer.

Jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg synes nu, at hele dette kaffe setup er vildt overvurderet. Nej, så hellere en kop te – det ved man hvad er. Enten i løs vægt eller teposer, og hvad er der galt med ‘en kop Medova kl 3’?

God mandag!

Foto: kinto.com og sixtyplusone

 

 

H&M Beauty

H&M lancerer nu en helt ny ‘Beauty afdeling’ med alt til læber og negle, øjne og kinder m.v. –  til de sædvanlige gode, lave priser. I kan finde mere HER.

IMG_0135

Denne fine neglelak i farven ‘parisienne’ skal med hjem til weekendens negle – og til 39.95 er det vel ikke for meget frås – selvom neglelakhylden er fyldt godt op i forvejen!

Alle de nye produkter skulle være på hylderne fra uge 40.

God weekend!

Skruk!

Nej, jeg mener ikke Kronprinsesse Victoria – og tillykke til hende og hendes prins og hele Sverige, der venter en ny prins eller prinsesse. Men – nej, vores ene høne!

DSC02536

Helt og aldeles skruk: ligger på reden dagen lang, så ’søde-hønen’ ikke kan komme til at lægge sit daglige æg. Sur og muggen er hun. Hvæser og hakker efter os, når vi smider hende af reden. Jagter hundene – selv den store, hvis de kommer på tværs af hende.

Vi har læst os frem til mange gode råd – lige fra at købe befrugtede æg, som hun kan ruge ud (NEJ!) til at sætte en sort spand over hende i et par dage eller dyppe hende i en spand med iskoldt vand. Det er lige i overkanten af, hvad vi nænner. (Øksen har også været nævnt!)

Så nu håber vi bare, at det går over, hvis vi fortsætter med at smide hende væk!

God weekend!

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk