Nobel 2015

images

Så er det imorgen det sker: uddelingen af Nobel priserne, og jeg glæder mig, som var det juleaften.

Så langt, jeg kan husket tilbage, har jeg hver den 10. december sidder lænket i sofaen foran fjernsynet. Jeg glæder mig til talerne. Kjolerne og de glitrende diademer. Banketten og menuen. Underholdningen. Ja, det hele.

Og blomsterne, der hvert år kommer fra San Remo, hvor Alfred Nobel levede de sidste år indtil sin død.

SVT2 (svensk TV) sender fra kl. 12:50, hvor de starter med uddelingen af Fredsprisen i Oslo.

Derefter fra kl. 16:25 direkte fra Stockholms Koncerthus med prisuddelingerne i medicin, fysik, kemi, litteratur og økonomi.

Og kl. 19:00 fra banketten i den Blå Hal i Statshuset.

(I kan læse hele programmet og masser af bagggrundstof HER)

Åhh, hvor jeg glæder mig!

 

 

Postkort fra Sydafrika

IMG_2111

Ja, det er næsten uartigt, at vise lidt fra vores tur til Sydafrika, med sol og sommer, som det jo er dernede lige nu, i forhold til vores grå og blæsende december.

DSC02725

Men altså. Det var naturligvis fantastisk. Og vi så alt det, vi have ønsket os – og mere til: ’The Big Five’ dvs løve, vandbøffel, elefant og næsehorn (undtagen leopard) i Kruger National Park, + en masse andre dyr. Zebraer, kuduer og impalaer i massevis. Flodheste, giraffer og krokodiller osv osv. Betagende.

IMG_2176

Vi besøgte vingårde og smagte dejlig vin. Så hvaler, sæler og pingviner.

Men det, der kryber allermest ind under huden på én, er nok historien. Historien om undertrykkelse og apartheid. Om Mandelas og ANC’s kamp for retfærdighed og retten til uddannelse. Om den 13 årige Hector Peterson i Soweto, der blev skudt af politiet, fordi han sammen med sine kammerater demonstrerede imod den nye lov, der dikterede, at eleverne 14 dage inden deres afsluttende eksamen pludselig skulle gå til prøve på ’afrikaansk’ i stedet for engelsk, som var det sprog, de var blevet undervist i.

IMG_2271

Mandelas celle i 18 år

Så naturligvis sluttede vi af i Cape Town med at sejle ud til Robben Island, hvor Mandela sad fængslet 18 år ud af de 27, han var frihedsberøvet, sammen med de mange andre ’frihedskæmpere’. Fængslet er i dag et museum for kampen mod apartheid, og det er tidligere fanger og fangevogtere, der viser rund.

IMG_2268

På vej ud til Robben Island fra Cape Town medTaffelbjerget.

Besøget bandt en fin sløjfe på alle vores oplevelser i et stort og smukt land.

English recap: We have just returned from South Africa, full of fantastic experiences. Kruger National Park with the Big Five, lovely wine in det southern part, but most of all the History. The history about the struggle for justice and education, away from apartheid. An amazing country.

November

Det er gået hurtig med denne november. Vi er allerede halvvejs, men skoven er stadig smuk og luften mild.

I november vil jeg:

DSC02585

  1. Lægge de sidste forårsløg i haven– masser af hvide og lyse narcisser. Lige nu kan man få 10 stk for 15 kr hos IKEA.DSC02592
  2. Invitere familien til bønnesuppe og ost og sidde med lys og rødvin og bare snakke og snakke.
  3. i biografen, se “Scepter”, den nyeste 007 og “Kvinden i Guld” . Sidde og synke ned i mørket og bare nyde eller sidde på pinde af bare spænding.DSC02589
  4. drikke masser af te og læse Mojo Moyes “Mig før Dig”
  5. forsøge at gennemføre Depak Chopra og Ophra Windfrey’s meditationforløb på 21 dage – er ikke helt med endnu – det er dælene mig svært!
  6. Ikke tænke på jul før 1. December
  7. Og – nå ja, så sætter vi os –  min mand og jeg,  på et fly til Sydafrika. Det bliver spændende!

Nyd resten af måneden!

Snapchat, FB og alt det andet!

IMG_2056

Jeg læste forleden et indlæg på Ebba von Sydows blog om Snapchat. Læs selv HER. Hun er journalist på svensk TV4 og forfatter, skriver bl.a om de royale svenske prinser og prinsesser og har netop udgivet bogen ’Säker Stil’.

Forleden diskuterede hun så med Daniel Paris om ’snapchat’ i ’Nyhetsmorgon Söndag’. Han mente, at Snapchat var den nye FB – lige til at gå til. Sjovt og hurtigt. Hun var uenig.

Jeg er til gengæld helt enig med hende i at, vi nu er ved at nå mæthedspunktet vedr. de sociale medier – og – ja, jeg tager helt sikker fejl. Hvem troede i starten på at FB vil få den udbredelse, den har nu.

At følge med på Twitter, Facebook, Linkedin, Bloglovin, Instagram og Pinterest, er rigeligt for mig. Så har jeg nået, hvad jeg kan kapere i løbet af en dag.

Og vist er Snapchat sikkert sjovt med små hurtige klip og øjebliksbilleder, men lige som EvS, så orker jeg det ikke – jeg bruger i forvejen ALT for meget tid på at holde mig opdateret: hvem skriver hvad og hvilke holdninger de har lige nu og her, og ikke mindst at falde hen i smukke billeder.

Jeg er vild med India Hicks’ humor, og læser gerne Women of Today, nyder Ines de Fressanges tilgang til mode, og følger med i Hillary Clintons kamp for at blive demokraternes næste præsidentkandidat eller måske endda USA’s første kvindelige præsident.

Men jeg føler mig også virkelig som den 66 årige, jeg nu engang er. Nej, jeg orker ikke flere sociale hippe sites. Så hellere en tur rundt om Søerne, søndag formidddag!

Men lad mig høre jeres mening! Er I til snapchat, og hvis I er, hvordan bruger I det så?

God søndag!

IMG_2057

tekst og foto: Ida Seehusen

 

New York

Åhh, hvem der var i New York lige nu.

201611_demp04_01_PH127817

New York i oktober er varm æblecider fra Farmers Market på Union Square en lørdag formiddag.

En løbetur i Central Park under de brune, orange og røde trækroner.

Stille jazz på en cafe med masser af god kaffe, pumpkin pie, og John Coltrane og Bill Ewans i ørerne.

Kigge på bøger i byens små boghandlere i Williamsburg.

Eller bare ‘være’.

Men ak, jeg må nøjes med at drømme og nyde Manhatten på kortet fra IKEA til bare 59 kr.

Ida Seehusen / foto IKEA

Kinfolk Home

Var til lanceringen af Kinfolk’s nye bog “Kinfolk Home – interiors for slow living” i går.

IMG_2038

Lanceringen foregik i design / arkitektfirmaet Frama’s stemningsfulde lokaler. De holder til i et nedlagt apotek i indre København , og som alt, hvad Frama rører ved, var det en fin og stilfuld affære.

IMG_2032

– selv de delikate småting til at spise, blev serveret på fine, enkle japanske ‘pap’ krus og tallerkener.

IMG_2034

og rundt om stod de smukkeste efterårs buketter – er her lidt slørede, men tro mig: de var smukke!

Jeg fik en lille snak med én af Kinfolk’s folk (!), der fortalte, at de åbner kontor i København. Og det bliver spændende at følge.

IMG_2035

Nu glæder mig til at en stund i sofaen med bogen og en kop te, for selvfølgelig måtte jeg da have et eksemplar med hjem!

Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

Søndag!

DSC02560

Søndag og brunch i København – det lyder jo dejligt. Men for pokker, hvor kan det også være en trist sag med alt for megen miskmask på tallerkenen. Sådan en af slagsen fik vi i formiddags. Vi havde ellers glædet os til en søndag formiddag på Vesterbro: en hyggelig cafe med masser af god stærk kaffe, aviser og måske lidt stille jazz i ørene og derefter en gåtur rundt i byen.  Men sådan blev det ikke. Jeg vil undlade at skrive, hvor vi var – det er for tarveligt, men blot understrege endnu engang, at i mine øjne er Brunch lidt opreklameret.

Især når jeg aller helst bare vil have et stykke rugbrød med ost, gerne vesterhavsost og en skål skyr med frisk frugt og nødder,  og så kaffe. Masser af god kaffe.

I får nu alligevel et billede fra Vesterbro – for på trods af den elendige mad, fik vi nu alligevel en fin lille tur rundt !

Go’ søndag!

Women in the World

”Women in the World” konferencen i London er netop slut. En konference, arrangeret i samarbejde med New York Times, der sætter på fokus på kvinders kår og muligheder. Læs mere HER.

Havde min mor levet, havde hun sikkert været blandt deltagerne.

- if only women were in charge!
– if only women were in charge!

Billedet her er fra en FN- konference i 1980, hvor hun (tv.) diskuterer med en palæstinensisk kvinde. Som mange andre kvinder, mente min mor, at hvis kvinderne kunne snakke sammen, kunne de måske sammen løse konflikten mellem Israel og Palæstina. Ja, det var tilbage i 1980, og det er stadigt ikke løst – langt fra.

Vores mor var på mange måder et exceptionelt menneske.

Satte kvindesagen højt – så høj, at hun nægtede at være ’Fru direktør . . . ’, men insisterede på at have sit eget navn i telefonbogen – det var temmelig usædvanligt på den tid i 60’erne. Hun holdt også altid fast på at vi to – min søster og jeg skulle få en uddannelse, så vi kunne klarer os selv. Dette er jo ikke usædvanligt i dag, men i min mors generation, var kvinderne ofte dybt afhængige af deres mænd.

Men vores mor – hun kunne klare alt.

Når vi kom hjem fra skole, kunne vi møde hende med en mukkert i hånden: hun havde fundet på, at stuen ville få mere lys, hvis hun væltede væggen ind til den tilstødende stue. Og det havde hun da ret i. Vores far så undrende til og var glad, hvis der bare stod en sofa, han kunne smide sig på efter en l a n g dag på ’Bladet’ (Politiken).

Hun var en drøm i et køkken: hendes ’canard pressé’ – farceret and – var vidt berømmet, (Mogens Brandt – kogebogsskribenten, har skrevet om det) og levende hummere var ikke usædvanligt at finde i badekarret, men de daglige madpakker, de var nu temmelig idéforladte.

Hun kunne grave i sin køkkenhave med jord til langt op over albuerne, for derefter at klæde om i Chanel og sammen med vores far at gå ud til cocktails – de gik til ufattelig mange receptioner på den tid.

Min skønne søsters gudmor sagde for et par år siden med et glimt i øjet: ”Jeres forældre var nok lidt boheme, men de elskede jer”!

Desværre fik hun alt for tidligt Alzheimers – og så tog livet en helt anden drejning – for min far og for os. Men det er en ganske anden historie.

Tekst: Ida Seehusen / sixtyplusone

Foto: AP

 

 

 

Danke Deutsche Bahn

IMG_2018

Vi skulle sydpå på en lille cykletur langs Mosel, og havde besluttet at tage toget – det er der jo meget fornuft i – bæredygtighed taget i betragtning. (Jeg har tidligere skrevet om det, med at tage toget HER) .

Bestilte billetterne på nettet – det gik nemt, selvom det var ikke til at få liggevogn . . . de er åbenbart ophørt på de fleste strækninger – i alt fald København H /Trier. I stedet blev det til 1. Klasse: vi skulle jo langt – rigtig langt med et par stop og togskift undervejs, bl.a i Hamburg kl. 22.30. Men vi glædede os. Med madkurv, vin og glas pakket hjemmefra – det skulle blive en dejlig tur. Det var bare at nyde.

Og fint gik det ned gennem Sjælland. Eftermiddagssolen stod lavt over markerne, der strøg forbi, der var te og kaffe fra Starbucks og Chaplon i kupeen. Jo, det var rigtig 1. Klasse. Snart nærmede vi os Rødby. Tjuhej hvor det går!

”Ding dong” – den klassiske DSB lyd.

”På grund af tekniske problemer er det ikke muligt for toget at køre om bord på færgen. De rejsende bedes derfor tage al bagage og gå om bord. I Puttgarden vil et regionaltog køre Dem videre til Hamburg”!

Så myldrede vi ud med al gepäck. Op ad tre stejle trapper. Nej, det var ikke særligt nemt. En ældre kvinde var grædefærdig, men heldigvis var der et par hjælpsomme yngre mænd.

Og så sejlede færgen. Normal overfartstid 45 minutter, men den sejlede og sejlede, og lå stille og lå stille . . . i ca. 1½ time.

Hvordan skulle vi dog nå vores nattog i Hamburg?

I Puttgarden stod der ganske rigtigt et tog til Lübeck Hbf. Et Regional tog, som i ’at det stopper ved alle stationer’- tog. Togføreren var lidt forundret over folkevandringen fra færge til tog, og kendte i alt fald ikke til noget tog til Hamburg. Dette tog var det eneste, der ville komme her!

En gruppe yngre friske fyre, der skulle på ’by-tur’ i Hamburg, valgte at bestille en taxi, og tilbød plads, men vi valgte toget, sammen med en lille gruppe, vi var faldet i snak med. Det blev sådan en helt lille hyggelig rejsegruppe.

Så vi kørte til Lübeck. Og stoppede der. Og fandt et tog til Hamburg. Nu var klokken langt over, afgangs tidspunktet for vores nattog, og vi var stadig kun i Lübeck.

Og hvis I har orket at læse med hertil, så er det nu, at jeg siger ”Danke DB”:

Fremme i Hamburg omkring midnat ca. 2 timer forsinket, træder den tyske ’ordnung’ nemlig i karakter:

I toginformationen sidder et par kompetente kvinder: Finder hotel, bestiller taxi og booker nye billetter til næste morgen. Og inden for 30 minutter, er vi blevet kørt tværs gennem Hamburg, fået et varmt brusebad og ligger i rene senge med udsigt til dejlig morgenmad næste morgen. Uden beregning – naturligvis. Danke Deutsche Bahn!

Og så er det, jeg tænker: tænk hvis man var flygtning (vi så flere grupper undervejs). Det er hverdag for dem. Der er nok hverken hotel, morgenmad eller taxi uden beregning, men bare usikkerhed.

IMG_1936

Hvor er vi privilegerede!

Så der er god grund til at være taknemmelige.

DANKE!

 

Tekst og foto: Ida Seehusen, sixtyplusone

 

 

 

Berlin #2

DSC01989

I anledning af 25 året for Tysklands Genforening denne weekend, viser jeg lidt af de små steder, jeg synes er hyggelige, hvis I skal et smut til Berlin her i efteråret.

DSC02017

Hachescher Höfe: Indgang fra Rosenthaler Strasse 40. De 8 sammenbyggede gårde er fyld med spændende butikker med ungt design og hyggelige restauranter og cafeer. Men det mest interessante er nu at kigge op på facaderne: hele bygningskomplekset er bygget i jugendstil omkring 1906 og restaureret i 1990’erne efter genforeningen.

DSC02037

Tæt på ligger japanske ’Muji’, én af mine yndlingsbutikker, som har alt i små smarte ting til rejse og kontor. Stilen er enkelthed, enkelthed, enkelthed. I hvidt, gråt eller sort.

U8 Weinmeister Str.

DSC02075

Maurpark: Søndags marked i det gamle ’ingenmandsland’ mellem øst og vest. Her er masser af skrammel, gamle lamper og LP’er, porcelæn, møbler og alt muligt andet – fandt faktisk en masse fine hvide tykke Melitta tragte i porcelæn – og det er jo blevet vældig ’hipt’ nu med ’slow coffee’. Et herligt sted, at fordrive et par timer.DSC02078Bliver benene lidt trætte har Maurpark også flere små hyggelige cafeer – og hjemmelavet is.

U2 Eberwalder Str.

DSC02049

East Side Gallery: langs Mühlenstrasse parallel med floden Spree er ca. 1.3 km langt stykke af muren bibeholdt, men nu dekoreret med den flotteste graffiti – en spændende, gratis kunstudstilling med murmalerier, der gør indtryk og giver stof til eftertanke.

DSC02057

For enden af ’muren’ fandt vi en sjov ’strandbar’ ’Pirates’, der serverede gode mojitos til billige penge – men også på den anden side af Spree ligger hyggelige barer, lige ned til vandet. Fx Badeshiff.

DSC01994

Og så skal vi da lige slutte af med ’kaffe & kage’ i KaDeWe –det sagnomspundne stormagasin Kaufhaus Des Westens, der siges at være det største i Europa – Harrods slå lige den!

DSC02063

På øverste etage kan man nyde både skøn mad og den fineste udsigt over Berlin.

DSC02064

Skråt overfor,  på Tauentzien str., ligger en stor ’Uniqlo’ – dem, med de super tynde dunjakker og cashmere trøjer i alskens farver.

U1 eller U9 til Kurfürstendam.

God tur!

English recap: 25 years after the reunion of Germany, – a few small tips to Berlin. 

Tekst og foto Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

 

 

 

 

 

 

503 Service Unavailable

Service Unavailable

The server is temporarily unable to service your request due to maintenance downtime or capacity problems. Please try again later.