Kategori: city guides

Popupstore ‘Aiayu’ i STILLEBEN

Det bæredygtige danske brand Aiayu fejrer 10 år og gør det blandt andet med en popupshop i Stilleleben i Niels Hemmingsensgade i København.

DSC02488

Popup’en er åben frem til 24 august 2015.

Aiayu skaber super coole bæredygtige ting til boligen, men også smukke bløde skjorter og kimonoer i økologisk bomuld.

DSC02495

Vi er vilde med deres lækre, bløde bomulds sengetøj  i fine grå eller lyse nuancer.

Og lige nu står en lille strik-taske på ønskesedlen, strikket i den fantastiske bolivianske lamauld ‘cashlama’ – lamauld, der er blødt og varmer som cashmere.

DSC02497

Det meste findes at købe på deres hjemmeside, som I finder HER.

Der er nu noget særligt ved butikken i Niels Hemmingsensgade. Jeg husker tilbage ’til gamle dage’, hvor den husede “Ying / Yang” også en herlig designbutik, hvor man altid kunne finde noget specielt.

Kig op på 1. sal – her har de en spændende afdeling med fotografier og tryk.

DSC02498

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

 

 

Berlin #1

Er netop hjemvendt fra en herlig veninde / kollegatur til Berlin med masser af indtryk og herlige oplevelser.

DSC02062

Og vi gjorde naturligvis alt det, 6 kvinder gør, når de er i Berlin på lang weekend: spiste store mængder af de tykke, hvide asparges, der skal nydes lige nu, drak coctails til 3€, og shoppede. Sad på hyggelige cafeer, og drak kaffe og spiste kæmpe kager på toppen af KaDeWe. Hoppede af og på U-Bahn og gik og gik og gik til vi segnede, og grinte så det var ved at gå galt. Alt det har masser af dygtige, unge bloggere allerede beskrevet til overflod. Læs fx her og her og her.

 

DSC01984

Men dét, Berlin også er, er, at den er ét stort mindesmærke for ubegribelig ondskab og et ufatteligt menneskesyn, en levende udstilling af den tyske befolknings meningsløse, kollektive skam – eller i værste fald fornægtelse.

DSC01990

Vi lagde naturligvis vejen forbi Holocaust Monumentet med de 2.711 sten monolitter ved Brandenburger Tor, monumentet for de 6 mill. dræbte europæiske jøder. Men vi gik også neden under, og så den lille gribende udstilling, hvor nogle af ofrenes livsforløb vises. I ”Familiernes Rum” ses fotos af glade familier, samlet til familiefest – det kunne være mine bedsteforældre og mor og far. Billedtekst: én søn overlevede!

I ”Navnenes Rum” oplæses navnene på de 6 mill. – det tager op til 7 år at være igennem listen, og det giver en fornemmelse af det ufattelige abstrakte tal seks millioner myrdede jøder er, (og homoseksuelle og romaer!) Som én af os sagde: her kommer man ikke ud, uden at tude!

DSC02040I kvarteret omkring Hackescher Markt – og sikkert også andre steder i byen – så vi, at nogle af brostenene var skiftet ud med små messing-sten med inskription: ’navn, født, deporteret til’ – altså her havde en navngivet jødisk person boet. Og der var mange.

Og som om det tyske folk ikke var blevet ramt nok: 13 august 1961 – nærmest over en nat – bliver Berlin muren rejst – af DDR kaldet en ’antifascistisk beskyttelsesmur’, og deler de næste 28 år byen i to helt forskellige verdener. Det er i MIN tid. Ufatteligt!

DSC02104

Igen undrer man sig over dette menneskesyn.

Hvis du er interesseret, så glem den turistede kulisse ved Check Point Chalie, men find hellere ned til Bernauer Strasse, Mindesmærket for Berlin Muren, hvor muren løb ned midt gennem gaden.

DSC02088

Dette ikoniske foto viser den 19 år gamle Conrad Schumann, der den 15. august var på vagt som østtyskgrænse politibetjent ved den netop påbegyndte Berlinmur. Da han fik muligheden, løb han med fuld fart og hoppede over afspærringen, der på det tidspunkt kun var et lavt pigtrådshegn, og ind I Vestberlin. Flugten blev filmet, og billederne gik Verden rundt.

DSC02083

Men overalt rundt om i Berlin er der stadig en del spor gemt – stykker af mur, der skal minde om, at ting kan ske – og de kan ske igen.

DSC02049

 

DSC02053

Om et par uger har vi valg herhjemme. Husk derfor at gå til valgurnerne den 18 juni og sæt dit kryds ved et parti, der vil arbejde for og tror på, at vi er ansvarlige mennesker, der gerne vil yde, det vi kan, at vi naturligvis vil støtte og hjælpe de svage, at vi er tolerante over for andre, også de, der søger hjælp udefra, men at demokratiet er det fundament, vi står på – og sådan et parti finder du både i rød og blå blok.

DSC02046

Men først og fremmest: husk at stemmme.

Fordi du kan!

For demokrati er ikke en selvfølge.

Desværre!

Fotos: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

(læg mærke til Berln #1: mon ikke der kommeren #2 også?)

My Guilty Pleasure!

Kort før påske fik vi anbefalet en kageforretning i Skt. Peder Stræde, og hvilken kageforretning: Dessertdragens Kageværksted, drevet af tre super dygtige, passionerede kagedamer.

DSC01825

På en uge var vi forbi TO gange – og det kostede os en mindre formue, men vi kunne slet ikke holde os fra deres kunstværker, der smager, som kun en kage i himlen kan smage. Om det så er helt almindelige rabarbertærter eller hindbærsnitter, så er de fyldt med smør og sukker og vanilje og alt muligt andet godt, men kun godt. Ingen tilsætningsstoffer.

Vi er totalt faldet for Cannelle Bordelaise – de lidt svampede, karameliserede kager med rom, vi ellers kun har smagt i det sydlige Frankrig omkring Bordeaux, hvor de bliver bagt i de smukkeste kobberforme – deraf navnet ‘Bordelaise’. Og de smager – her i København – helt autentisk.

Nu håber jeg ikke, vi bliver uvenner, fordi jeg lokker jer i uføre, hvis vejen gå forbi Skt. Peder Stræde 26 – I er advaret!

DSC01856

Dessertdragens Kageværksted

Og – NEJ – jeg er ikke sponseret – desværre!

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

Påske

Påskeferie – påskepynt og påskeæg.

DSC01815

I kan nå det endnu: i Sverige holder man ikke fri Skærtorsdag, så alt er åbent, og både Malmø og Helsingborg er pyntet med de flotteste Påskeris på hvert gaderhjørne og de mange hyggelige pladser. Enten stilfuldt i enkelte farver, eller mere sprælskt med fjer i alle regnbuens farver. Men festligt ser det ud.

DSC01774

Det er en fin svensk tradition, det med ‘påskerisene’, og mine forældre, der mødte hinanden i Stockholm – i en svingdør på NK, forelskede sig og blev gift deroppe, – tog en del svenske traditioner med hjem. Nogle af dem er rigtig gode, som fx krebsekalas i august, Lucia, lusekatte og Kalles kaviar – men ‘surströmningen’ måtte de nu godt have ladet blive!

Og da jeg jo er gift med en ‘halvsvensker’, viderefører vi også en del svenske traditioner herhjemme (fx semlor, som jeg har skrevet om tidligere), men også Påskerisene: birkegrene med fjer, kommer frem hvert år.

DSC01808

I år har jeg yntet med hvide fjer fra Granit, – jeg er dog sikker på at I kan finde tilsvarende fjer hos Panduro eller Søstrene Greene.

DSC01795

Men jeg MÅ også lige fortælle, at jeg fik det fineste påskebrev med posten i dag fra kære, super søde M. Hvor glad jeg blev. Et rigtig brev med frimærker og den smukkeste håndskrift. Og så fint påskepyntet. Tack snälla, snälla.

DSC01790

Og det får mig igen til at tænke på, hvor glad man bliver, når man får noget med posten. Jo, bevares: en mail fra en veninde, man ikke har hørt fra i lang tid, er da dejligt, men intet er så personligt og varmende, som et ‘rigtigt’ brev. Jeg synes, at vi skal bruge meget mere kvalitetstid til at sende rigtige hilsner. Øve os tilbage til håndskriften, der nu om stunder, nærmest kun bliver brugt til ‘to do’ –  og indkøbs lister, lad os poste vore brevet med de smukke ‘rigtige’ frimærker og ikke brug sms porto, og lad os gå på udkig efter tykke kuverter og fint papir – som man på engelsk kalder ‘Stationary’.

God Påske!

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

Aarstiderne på Krogerup

 

Mange af jer abonnerer nok på én af de gode kasser fra Aarstiderne fyldt med en mangfoldighed af grøntsager og frugt eller en mixkasse med kød og grønt og andet inspirerende og lækkert.

DSC01703

Vi gør det selv  i perioder, men melder så fra, fordi vi ikke altid får brugt alle de pudsige knolde og blade, selvom de er frygteligt fristende.

Undskyldningen er, at vi ikke lige har tid i køkkenet.

DSC01706

Men vidste I, at Aarstiderne også sælger ud af deres ugekasse fredag – mandag i deres gårdbutik på Krogerup Gods, blot et langt stenkast fra Louisiana i Humlebæk?

DSC01704

Så går turen op til kunst og kultur, er det nærliggende at lægge vejen forbi Aarstiderne også.

DSC01702

Aarstidernes Gårdbutik

ADRESSE

Krogerup Avlsgaard
Krogerupvej 3
3050 Humlebæk

ÅBNINGSTIDER 2015

Torsdag: 13-18
Fredag: 13-18
Lørdag: 10-15
Søndag: 10-15
Mandag: 13-18 (outlet – vi sælger resterne til ekstra gode priser)

Mandag er “outlet”-dag, dvs. friske restvarer til ekstra gode priser. Der vil oftest være færre varer mandag end fredag og i weekenden.
DSC01709Dagens tips – og god fornøjelse!

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone

 

 

DSB – kom nu ind i dansen!

De sidste dages aviser har været fulde af overskrifter som “”Flytrafikken i Frit Fald” – (fra Politikens leder forleden) og omtale af strejker både hos Norwegian og SAS.

(De følgende billeder er alle steder, vi har været – med TOG!)

DSC01118DSC01114Hue,Vietnam

Så nu savner jeg, at DSB træder i karakter. Det er NU de skal ind i dansen og vise, at rigtig mange af de destinationer, vi normalt tager fly til , sagtens kan nås næsten lige så hurtigt og billigt med tog. Hvis altså DSB og de øvrige europæiske togselskaber kunne samarbejde om et fælles bookingsystem.

I slutningen af maj skal jeg på lang weekend med nogle veninder til Berlin. Vi har allerede booket (fly)billet til 815 kr t/r. Så for sjov satte jeg mig for at undersøge, hvad det vil koste, hvis vi hopper på toget på i stedet.

Første problem, jeg stødte på var, at det endnu ikke er muligt at købe billetter på nettet så lang tid i forvejen!!!  Så jeg prøvede mig frem med et par andre datoer:

En måned før kan jeg komme frem og tilbage for næsten det samme: 921 kr

Rejsetid ca 7 timer fra København H. til Berlin Hbf –altså fra centrum til centrum.

DSC00938

Stockholm

Med fly skal man nok beregne ca. 4 timer: Metro til Kastrup, check-in i god tid, flytid 1 time, derefter ankomst i Berlin Schoenefeld lufthavn, finde en taxi eller et tog ind til centrum. Ja, det passer nok med ca. 4 timer.

IMG_0006_2

Wien

Men toget har også sin egen særlige charme: du kan gå lidt rundt, måske en tur ned i spisevognen eller måske har du pakket en hyggelig madkurv med lidt ’bobler’ og gode sandwicher. Der er tid til snak på kryds og tværs eller bare læne sig tilbage og nye udsigten – få sjælen godt med.

IMG_0007_2

Budapest – der snød vi lidt: cyklede fra Wien til Budapest, men tog toget tilbage.

IMG_0016_2

Med tog til Passau og videre på cykel til Wien langs Donau.

Vi har haft mange gode togture rundt om i Europa min mand og jeg, og alle husker jeg som noget særligt, næsten luksuriøst. Sådan mindes jeg ikke en eneste flyrejse – tværtimod: altid lidt stresset, for lidt plads til benene, alt for tæt på mennesker, man ikke kender – og af og til også lidt angstfyldte oplevelser. Jo, der har da været hyggelige ture, hvor sidemanden / damen har været rigtig rare at tale med, , men det høre desværre til sjældenhederne.

DSC01663

Hamborg Havn

Så min opfordring er, at DSB får et gennemskueligt og nemt bookingsystem, og at de gør lidt reklame for, hvor billigt og HURTIGT man kommer fra hovedstad til hovedstad, så tror jeg rigtig mange vil vælge toget, for vi ved det jo godt: Det der med at tage på en hyggelig weekend til Berlin eller Wien med veninder eller manden. Med en billig flybillet.   Det er bare ikke ok!

IMG_0008_2

– mere Hamborg

Vi køber økovarer, kød fra glade grise og æg fra fritgående høns.. Men når vi skal ud og rejse, er billigst bedst, tænker vi., og har lidt skyklapper på, når det gælder personalets arbejdsmiljø og det miljørigtige valg!

Så kom igen DSB – vis hvad I kan!

DSC01114Hanoi – >Hue:  en lang, støjende og Meget snavset nat, men sikken en oplevelse. Den vil jeg ikke have været foruden!

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

 

Malmø

Et lille smut med Øresundstoget over Sundet kan hurtigt give en fornemmelse af at være en ministorbyferie.  Og netop op til jul, er Malmø et fint lille besøg værd.

DSC01342

Allerede på Malmø Central Station spreder julehyggen sig under krystallysekronen, og selv Starbucks lokker med de fineste signaturkrus.

DSC01344

 

GRANIT er stedet,  hvis man er til det enkle, hvide, grå eller sorte. Mapper og kalendere til  hjemmekontoret, glas og porcelæn til køkkenet, og industrilamper i den rå stil. Design når det er skarpest  – ligger i begyndelsen af gå-gaden.

DSC01354

Rundt om hjørnet ad Skomakargatan finder man alt til musikelskeren i vinyl ( og CD’er), og i samme gade ligger også de svenske designikon-butikker som ‘HOPE’, Whyred og Gudrun Sjöden – ligesom finske Marimekko og Iittala ligger side om side.

DSC01376

Og design er der nok af: ind ad porten på ‘Lilla Torget’ ligger Designhuset i en fin gammel baggård.

DSC01371

Trænger du til at hvile benene med en kop kaffe og ‘fika’ er Noir en hyggelig cafe rundt om hjørnet fra Lille Torvet

DSC01373

– eller hvad med at prøve Ny Nordisk mad fra gadekøkkenet på Gustav Adolphs Torget.

DSC01386DSC01387

Men også “Waynes” og “Espressohouse” – ‘Sveriges svar på Baresso laver super god kaffe og uforskammede lækre muffins – cafeerne ligger flere steder.

Der er nok at se – og dette er blot første smugkig på Malmø – har I nogle gode tips?