Kategori: sixty + one

Stockholm weekend!

DSC00938

Stockholm er én af mine absolut favorit byer. Jeg ved ikke helt hvad det er: om det er lyset, vandet eller luften deroppe, der blot virker renere og friere. Men det hænger nok også sammen med, at vi i familien har haft og stadig har en særlig tilknytning til byen: min mand boede en stor del af sin ungdom deroppe og hans familie er stadig i Stockholm, mine forældre mødte hinanden i svingdøren på NK under Besættelsen, hvor de begge var flygte fra Danmark pga illegalt arbejde, og vores søns første ansættelse som nyuddannet arkitekt var i Stockholm. Og så var én af mine første rejseartikler til Alt for Damerne  ‘Jul i Stockholm’. Så, jo, Stockholm har en særlig plads i vores hjerte.

Desværre kommer vi der alt for sjældent.  Er vi der blot en weekend bevæger vi os ikke meget uden for Østermalm og Vasastaden, for her er rigeligt, og der er også altid et par faste steder vi SKAL se, men vi opdager da også gerne nye kroge af  byen.

Så en weekend kunne se således ud:

Fabrique sthlm

Lørdag starter vi med kaffe og ‘bulla’ på Fabrique. Bagerierne ligger flere steder (bl.a. her på Drottninggatan – og nu også i London!), og laver rustikt stenovnsbagt brød og lækre kardemummesnurrer.

Således mætte og styrkede begiver vi os så ud i byen ned ad Drottninggatan, der er dekoreret med Strindberg citater:

Børn må jeg have, for unde børn kan jeg ikke ånde.
“Børn må jeg have, thi uden børneskrig kan jeg ikke ånde”

På Mäster Samuelsgatan dukker en helt ny butik op, der kun handler med ‘müsli’. Müsli og grødblandinger i alle afskygninger og smage, Vi købte ikke noget, men sjov så den ud.

IMG_2457

Skråt over for ligger Byredo, Ben Gorham’s duftunivers. Jeg er vild med hans duftlys ‘Biblioteque’ og bruger også gerne parfumen ‘1996’ bag ørerne. Ben Gorham er oprindeligt uddannet designer fra Stockholm Art School, hvilket hans minimalistiske butik bærer præg af. Jeg måtte naturligvis have en hårparfume ‘Mojave Ghost’ med hjem.

IMG_2460

Er man glad for hans dufte, er det værd at vide, at han faktisk har været involveret i tilblivelsen af ‘&other stories’ beautylinje, og man kan derfor finde bl.a. duftlys, der dufter ‘næsten’ som de originale Byredo-lys, men i en anden og mere prisvenlig kategori. &other stories ligger rundt om hjørnet på gågaden Biblioteksgatan, hvor man også finder alle de andre ‘highstreet’ mærker som Ralph Lauren, Hope, Filippa K osv. Priserne er som i DK eller en anelse højere!!

IMG_2469

Men der er meget mere at se, så vi fortsætter op ad Kungsgatan, forbi koncerthuset, hvor Nobelpriserne bliver delt ud hvert år 10. december og op til Granit, og derefter Hötorget. ‘Granit’ har jeg tidligere skrevet om, men jeg er stadig fascineret af, at ALT er hvidt, sort eller gråt, og helt, helt minimalistisk!

IMG_2486

Godt trætte vender vi så næsen mod vores hotel, og på hjemvejen støder vi på Urban Deli – et økologisk supermarked / restaurant / cafe. Vi vælger at tage lidt godt med hjem derfra og ‘picknicker’ på hotelværelset – for vi elsker at smide os på sengen med TV og total afslapning – men al deres lækre mad går også at spise på deres hyggelige restaurant.

IMG_2485

Lige ud for indgangen til ‘Urban Deli’ på Sveavägen blev Oluf Palme skudt 28. februar 1986, Det er i år 30 år siden, hvilket en mindeplade i fortorvet og blomster og lys husker os på. Trist! Jeg husker stadig chokket, da nyheden ramte os.

IMG_2473

Søndag går turen så ud til Djurgården og Rosendal Slot -og Trädgårdscenter. Det nemmeste er med sporvognen fra Norrmalmstorg til Valdemarsudde. Er man heldig, kan man kører i en af de ældre vogne, der også har cafe ombord.

IMG_2464

IMG_2466
Norrmalmstorg

Rosendals Trädgård har udover et havecenter også en hyggelig cafe i drivhusene, hvor de serverer sunde frokoster med salater og sandwiches – og super lækre hjemmebagte kager. Og det er tydeligt, at det er ét af stockholmernes foretrukne søndagsudflugts steder,  for her er fuldt med børn og barnevogne og hunde – eller joggere, der løber øen rundt, som Djurgården jo ligger på.

IMG_0611

På vejen hjem fra Djurgården går vi ad Strandvägen og kommer forbi Svensk Tenn, der også er et ‘must’ på listen. Jeg ønsker mig stadig en gul hørpude med de ikoniske elefanter eller en bakke med et NY kort. Og så er der lige tid til en kop kaffe på Kungsträdgården, inden bilen skal pakkes og vi vender næsen hjemad. Igen ALT for kort tid, for vi kom jo aldrig på ‘Söder’ eller Gamla Stan. Så det bliver næste gang.

FAKTA: Der er flere daglige fly til Arlanda fra København. Fra Arlanda kører Arlanda Expres ind til Central Stationen – ca. 20 minutter. Pris 280 SEK enkelt.

Men vi kører nu gerne i bil de ca. 625 km fra København. Det tager gerne 8 timer med små kaffepauser osv.

Vi boede på ‘Best Western Kom’ i Doebbelsgatan, men har tidligere benyttet ‘Hotel Diplomat’ på Strandvägen, eller ‘Strand Hotel / Radisson’ – begge kan varmt anbefales.

God fornøjelse, og jeg hører gerne om jeres små tips.

English recap: small tips on a weekend in Stockholm.

Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

 

 

 

Glad påske!

DSC03011Der er jo det med svenskerne, at de er lidt ‘omvendte’: de siger “Glad Påsk” og “God Jul”, mens vi jo siger “Glædelig Jul” og “God Påske”.

Jeg vil dog alligevel være lidt svensk nu, og ønske jer en Glad Påske – for det bliver man da, når græsset gror, påskeliljerne springer ud, anemonerne lyser op og solen skinner – på trods af al elendighed i Verden lige nu.

Glad Påske til jer!

3.5 dag

3.5 dag – så meget tid bruger du på at vikle dine høretelefoner ud!IMG_2418

 Du kender det sikkert godt, det der med først at finde mobilen i dybet af tasken, når den ringer, for derefter at fumle rundt efter et eller andet, man kan tale / lytte i.Vedkommende, der ringede, har for længst givet op.

Og måske godt det samme – så er det jo op til mig, om jeg vil ringe tilbage.

Det er selvfølgelig en amerikaner, der har regnet på det – læs bare HER! –

– og julen varer lige til påske

DSC01397

‘Trettende dagen’ eller ‘Hellig Tre Konger’ markerer julens afslutning. I Sverige og en stor del af det øvrige Europa, er det en stor dag. Herhjemme er der for længst gået udsalg og hverdag i denne dag. I øvrigt fejre Rusland først deres jul i aften.

Da vi var børn, havde vi hver en ‘helligtrekonger’ stage med tre lys, og så skulle vi gætte, hvilket lys, der brændte ned sidst –  hm, en smart måde for vores forældre, at få os til at sidde stille på i længere tid.

Men julen i år, var en god jul. En jul, jeg vil tænke tilbage på med taknemmelighed, når det bliver lidt for grå og trist herhjemme: familie og venner, frokoster og middage, men først og fremmest glæde, smil og kærlighed. Det holder vi fast i, i 2016!

God Hellig Tre Konger!

Farvel 2015 – og velkommen til et nyt år!

DSC01337

Så er der bare få timer tilbage af dette år og fyrværkeriet brager løs uden for mit vindue. Et mærkeligt år med masser af udfordringer og forandringer, men også på mange måder et godt år.

Og – NEJ – jeg ønsker ikke at kommentere HM Dronningens Nytårstale og HK Prinsgemalens ‘pension’.

Men dette år har være præget af uro og utryghed – i særlig grad for de, der kommer hertil i håb om at find fred og i stedet bliver mødt med mistro. Og terroren, der er kommet langt tættere på os.

IMG_1910

Som I jo ved, startede jeg min blog ‘sixtyplusone’ med den tanke, at jeg ønskede at få fokus på ‘os’, der er lidt ud over den første ungdom. Men jeg kunne se, at min blog hurtigt drejede væk fra denne vinkel, og i højere grad kom til at handle om mine tanker omkring min hverdag, og så en stor del design. Og tro mig: der er faktisk ikke den store forskel på at være 60+ eller 35!

Men sjovt har det været, og jeg har lært en masse ting.

Jeg har derfor besluttet at sige farvel til Sixtyplusone og starter nu i eget navn. De første par uger bliver her nok lidt stille, her på bloggen. Som jeg husker det, driller teknikken gerne, når man skal sætte en ny hjemmeside op, og jeg skal sikkert have hjælp til at flytte ting rundt. Og måske også designe et nyt ‘tema’, som skal vise mit ‘nye jeg’.

Jeg er og har været uhyre glad og taknemmelig for jeres support – tænk, at så mange har haft lyst til at læse mine små tanker. Tak for det!

Jeg håber, I har lyst til at følge med videre på idaseehusen.dk

IMG_1920

Men indtil det: Rigtig godt NYTÅR til jer alle – og lad os arbejde på, at 2016 blive et mere rummeligt og kærligt år med plads til alle!

Namaste!

Min december ønskeliste

Som i så mange andre familier, hvor der ikke længere er små børn, holder vi i år gaveniveauet lidt nede, og  giver blot hinanden en lille rar ting. I disse tider giver det jo ikke mening med al den materialisme.

Men det afholder mig nu ikke  for at ønske. Ønske store, dejlige, overflødige gaver – fornuftige som ufornuftige. Og hvis julemanden kommer forbi hjemme hos os, så må han gerne medbringe:damecykel-3-gear-urban-chic-af-velorbis-burgundy-roed-dansk-designercykel-med-livsvarig-stelgarantiEn ordentlig cykel ‘Urban Chick fra Velorbis’ med en  robust cykelkurv med plads til alle indkøb og evt. en glad hund – lige nu på tilbud hos Coop til 3499 kr i farven Burgundy.

mosebacke-green1

Og hvis jeg får cyklen, ønsker jeg mig en rigtig god, vandtæt regnfrakke, så der ingen undskyldning er for IKKE at cykle. Regnfrakke fra svenske Stutterheim – model ‘Mosebacke’ i grøn.

moshi_685

Ny yogadragt fra Moshimoshi Mind ‘Bess All In One’ til 699 kr. – og jeg lover, at jeg nok skal cykle til Yoga!

41sK3noGR5L._AA160_

Og endelig fantastiske blogger Garanche Doré’s “Love x Style x Life”.

Der er godt nok er der kommet en sværm af bøger om livsstil og mode på gaden i den senere tid, af mere eller mindre lødig art. Men denne vil jeg nu gerne hygge mig med i sofaen en råkold vinterdag.

English recap: All I want for Christmas is . . .!

Ida Seehusen / sixtyplusone

 

Solhverv

Det er godt nok mørkt, derude, her på årets korteste dag. Og bekymrende. Sidste år så der sådan ud, herhjemme!

IMG_1579

Der meldes om varmerekord i norden – vi har det næsten lige så varmt som i sommer. Det er da bekymrende.

DSC01430

Men lad os glædes over at nu, NU bliver dagene længere, og vintergækkerne er så småt begyndt at titte frem.

Glædelig Solhverv!

Nobel 2015

images

Så er det imorgen det sker: uddelingen af Nobel priserne, og jeg glæder mig, som var det juleaften.

Så langt, jeg kan husket tilbage, har jeg hver den 10. december sidder lænket i sofaen foran fjernsynet. Jeg glæder mig til talerne. Kjolerne og de glitrende diademer. Banketten og menuen. Underholdningen. Ja, det hele.

Og blomsterne, der hvert år kommer fra San Remo, hvor Alfred Nobel levede de sidste år indtil sin død.

SVT2 (svensk TV) sender fra kl. 12:50, hvor de starter med uddelingen af Fredsprisen i Oslo.

Derefter fra kl. 16:25 direkte fra Stockholms Koncerthus med prisuddelingerne i medicin, fysik, kemi, litteratur og økonomi.

Og kl. 19:00 fra banketten i den Blå Hal i Statshuset.

(I kan læse hele programmet og masser af bagggrundstof HER)

Åhh, hvor jeg glæder mig!

 

 

Postkort fra Sydafrika

IMG_2111

Ja, det er næsten uartigt, at vise lidt fra vores tur til Sydafrika, med sol og sommer, som det jo er dernede lige nu, i forhold til vores grå og blæsende december.

DSC02725

Men altså. Det var naturligvis fantastisk. Og vi så alt det, vi have ønsket os – og mere til: ’The Big Five’ dvs løve, vandbøffel, elefant og næsehorn (undtagen leopard) i Kruger National Park, + en masse andre dyr. Zebraer, kuduer og impalaer i massevis. Flodheste, giraffer og krokodiller osv osv. Betagende.

IMG_2176

Vi besøgte vingårde og smagte dejlig vin. Så hvaler, sæler og pingviner.

Men det, der kryber allermest ind under huden på én, er nok historien. Historien om undertrykkelse og apartheid. Om Mandelas og ANC’s kamp for retfærdighed og retten til uddannelse. Om den 13 årige Hector Peterson i Soweto, der blev skudt af politiet, fordi han sammen med sine kammerater demonstrerede imod den nye lov, der dikterede, at eleverne 14 dage inden deres afsluttende eksamen pludselig skulle gå til prøve på ’afrikaansk’ i stedet for engelsk, som var det sprog, de var blevet undervist i.

IMG_2271

Mandelas celle i 18 år

Så naturligvis sluttede vi af i Cape Town med at sejle ud til Robben Island, hvor Mandela sad fængslet 18 år ud af de 27, han var frihedsberøvet, sammen med de mange andre ’frihedskæmpere’. Fængslet er i dag et museum for kampen mod apartheid, og det er tidligere fanger og fangevogtere, der viser rund.

IMG_2268

På vej ud til Robben Island fra Cape Town medTaffelbjerget.

Besøget bandt en fin sløjfe på alle vores oplevelser i et stort og smukt land.

English recap: We have just returned from South Africa, full of fantastic experiences. Kruger National Park with the Big Five, lovely wine in det southern part, but most of all the History. The history about the struggle for justice and education, away from apartheid. An amazing country.

November

Det er gået hurtig med denne november. Vi er allerede halvvejs, men skoven er stadig smuk og luften mild.

I november vil jeg:

DSC02585

  1. Lægge de sidste forårsløg i haven– masser af hvide og lyse narcisser. Lige nu kan man få 10 stk for 15 kr hos IKEA.DSC02592
  2. Invitere familien til bønnesuppe og ost og sidde med lys og rødvin og bare snakke og snakke.
  3. i biografen, se “Scepter”, den nyeste 007 og “Kvinden i Guld” . Sidde og synke ned i mørket og bare nyde eller sidde på pinde af bare spænding.DSC02589
  4. drikke masser af te og læse Mojo Moyes “Mig før Dig”
  5. forsøge at gennemføre Depak Chopra og Ophra Windfrey’s meditationforløb på 21 dage – er ikke helt med endnu – det er dælene mig svært!
  6. Ikke tænke på jul før 1. December
  7. Og – nå ja, så sætter vi os –  min mand og jeg,  på et fly til Sydafrika. Det bliver spændende!

Nyd resten af måneden!