“I er da for nemme, piger”, sagde en af mine gode venner forleden. Vi sad i et tidligt morgentog på vej til møde i Syddanmark, og det var hans bryllupsdag. Han havde nok været lidt hurtigt ud af døren, dén morgen, og nu var han så igang med at bestille blomster til hustruen. Sendt til hendes arbejde, og vi ‘damer’ syntes, det var sødt af ham.

IMG_2588

For der er nu noget særligt ved at få en fint indpakket buket, leveret med bud. Jeg bliver glad og rørt, og føler mig i dén grad værdsat, selvom jeg jo godt ved, at det er noget pjat. Ja, jeg er ‘nem’.

Men jeg er nu også glad for buketten fra grøftekanten, samlet på vej hjem fra stranden, eller dén fra haven, plukket en tidlig morgen i morgenkåbe, fordi man blev vækket af hunden, der synes, at nu skal den ud. Den buket giver også glæde.

IMG_2596

Og min gode ven: ja, på vej hjem i toget igen, ringer han til fiskehandleren og bestiller to hummere. Manden i mit liv bryder sig desværre ikke om hummere, og synes vi har rigeligt med blomster i haven – men han spiller en fantastisk luftguitar.

IMG_2603

God fredag!

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *