DSC01337

Så er der bare få timer tilbage af dette år og fyrværkeriet brager løs uden for mit vindue. Et mærkeligt år med masser af udfordringer og forandringer, men også på mange måder et godt år.

Og – NEJ – jeg ønsker ikke at kommentere HM Dronningens Nytårstale og HK Prinsgemalens ‘pension’.

Men dette år har være præget af uro og utryghed – i særlig grad for de, der kommer hertil i håb om at find fred og i stedet bliver mødt med mistro. Og terroren, der er kommet langt tættere på os.

IMG_1910

Som I jo ved, startede jeg min blog ‘sixtyplusone’ med den tanke, at jeg ønskede at få fokus på ‘os’, der er lidt ud over den første ungdom. Men jeg kunne se, at min blog hurtigt drejede væk fra denne vinkel, og i højere grad kom til at handle om mine tanker omkring min hverdag, og så en stor del design. Og tro mig: der er faktisk ikke den store forskel på at være 60+ eller 35!

Men sjovt har det været, og jeg har lært en masse ting.

Jeg har derfor besluttet at sige farvel til Sixtyplusone og starter nu i eget navn. De første par uger bliver her nok lidt stille, her på bloggen. Som jeg husker det, driller teknikken gerne, når man skal sætte en ny hjemmeside op, og jeg skal sikkert have hjælp til at flytte ting rundt. Og måske også designe et nyt ‘tema’, som skal vise mit ‘nye jeg’.

Jeg er og har været uhyre glad og taknemmelig for jeres support – tænk, at så mange har haft lyst til at læse mine små tanker. Tak for det!

Jeg håber, I har lyst til at følge med videre på idaseehusen.dk

IMG_1920

Men indtil det: Rigtig godt NYTÅR til jer alle – og lad os arbejde på, at 2016 blive et mere rummeligt og kærligt år med plads til alle!

Namaste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *