”Women in the World” konferencen i London er netop slut. En konference, arrangeret i samarbejde med New York Times, der sætter på fokus på kvinders kår og muligheder. Læs mere HER.

Havde min mor levet, havde hun sikkert været blandt deltagerne.

- if only women were in charge!
– if only women were in charge!

Billedet her er fra en FN- konference i 1980, hvor hun (tv.) diskuterer med en palæstinensisk kvinde. Som mange andre kvinder, mente min mor, at hvis kvinderne kunne snakke sammen, kunne de måske sammen løse konflikten mellem Israel og Palæstina. Ja, det var tilbage i 1980, og det er stadigt ikke løst – langt fra.

Vores mor var på mange måder et exceptionelt menneske.

Satte kvindesagen højt – så høj, at hun nægtede at være ’Fru direktør . . . ’, men insisterede på at have sit eget navn i telefonbogen – det var temmelig usædvanligt på den tid i 60’erne. Hun holdt også altid fast på at vi to – min søster og jeg skulle få en uddannelse, så vi kunne klarer os selv. Dette er jo ikke usædvanligt i dag, men i min mors generation, var kvinderne ofte dybt afhængige af deres mænd.

Men vores mor – hun kunne klare alt.

Når vi kom hjem fra skole, kunne vi møde hende med en mukkert i hånden: hun havde fundet på, at stuen ville få mere lys, hvis hun væltede væggen ind til den tilstødende stue. Og det havde hun da ret i. Vores far så undrende til og var glad, hvis der bare stod en sofa, han kunne smide sig på efter en l a n g dag på ’Bladet’ (Politiken).

Hun var en drøm i et køkken: hendes ’canard pressé’ – farceret and – var vidt berømmet, (Mogens Brandt – kogebogsskribenten, har skrevet om det) og levende hummere var ikke usædvanligt at finde i badekarret, men de daglige madpakker, de var nu temmelig idéforladte.

Hun kunne grave i sin køkkenhave med jord til langt op over albuerne, for derefter at klæde om i Chanel og sammen med vores far at gå ud til cocktails – de gik til ufattelig mange receptioner på den tid.

Min skønne søsters gudmor sagde for et par år siden med et glimt i øjet: ”Jeres forældre var nok lidt boheme, men de elskede jer”!

Desværre fik hun alt for tidligt Alzheimers – og så tog livet en helt anden drejning – for min far og for os. Men det er en ganske anden historie.

Tekst: Ida Seehusen / sixtyplusone

Foto: AP

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *