DSC01989

I anledning af 25 året for Tysklands Genforening denne weekend, viser jeg lidt af de små steder, jeg synes er hyggelige, hvis I skal et smut til Berlin her i efteråret.

DSC02017

Hachescher Höfe: Indgang fra Rosenthaler Strasse 40. De 8 sammenbyggede gårde er fyld med spændende butikker med ungt design og hyggelige restauranter og cafeer. Men det mest interessante er nu at kigge op på facaderne: hele bygningskomplekset er bygget i jugendstil omkring 1906 og restaureret i 1990’erne efter genforeningen.

DSC02037

Tæt på ligger japanske ’Muji’, én af mine yndlingsbutikker, som har alt i små smarte ting til rejse og kontor. Stilen er enkelthed, enkelthed, enkelthed. I hvidt, gråt eller sort.

U8 Weinmeister Str.

DSC02075

Maurpark: Søndags marked i det gamle ’ingenmandsland’ mellem øst og vest. Her er masser af skrammel, gamle lamper og LP’er, porcelæn, møbler og alt muligt andet – fandt faktisk en masse fine hvide tykke Melitta tragte i porcelæn – og det er jo blevet vældig ’hipt’ nu med ’slow coffee’. Et herligt sted, at fordrive et par timer.DSC02078Bliver benene lidt trætte har Maurpark også flere små hyggelige cafeer – og hjemmelavet is.

U2 Eberwalder Str.

DSC02049

East Side Gallery: langs Mühlenstrasse parallel med floden Spree er ca. 1.3 km langt stykke af muren bibeholdt, men nu dekoreret med den flotteste graffiti – en spændende, gratis kunstudstilling med murmalerier, der gør indtryk og giver stof til eftertanke.

DSC02057

For enden af ’muren’ fandt vi en sjov ’strandbar’ ’Pirates’, der serverede gode mojitos til billige penge – men også på den anden side af Spree ligger hyggelige barer, lige ned til vandet. Fx Badeshiff.

DSC01994

Og så skal vi da lige slutte af med ’kaffe & kage’ i KaDeWe –det sagnomspundne stormagasin Kaufhaus Des Westens, der siges at være det største i Europa – Harrods slå lige den!

DSC02063

På øverste etage kan man nyde både skøn mad og den fineste udsigt over Berlin.

DSC02064

Skråt overfor,  på Tauentzien str., ligger en stor ’Uniqlo’ – dem, med de super tynde dunjakker og cashmere trøjer i alskens farver.

U1 eller U9 til Kurfürstendam.

God tur!

English recap: 25 years after the reunion of Germany, – a few small tips to Berlin. 

Tekst og foto Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *