Kort før påske fik vi anbefalet en kageforretning i Skt. Peder Stræde, og hvilken kageforretning: Dessertdragens Kageværksted, drevet af tre super dygtige, passionerede kagedamer.

DSC01825

På en uge var vi forbi TO gange – og det kostede os en mindre formue, men vi kunne slet ikke holde os fra deres kunstværker, der smager, som kun en kage i himlen kan smage. Om det så er helt almindelige rabarbertærter eller hindbærsnitter, så er de fyldt med smør og sukker og vanilje og alt muligt andet godt, men kun godt. Ingen tilsætningsstoffer.

Vi er totalt faldet for Cannelle Bordelaise – de lidt svampede, karameliserede kager med rom, vi ellers kun har smagt i det sydlige Frankrig omkring Bordeaux, hvor de bliver bagt i de smukkeste kobberforme – deraf navnet ‘Bordelaise’. Og de smager – her i København – helt autentisk.

Nu håber jeg ikke, vi bliver uvenner, fordi jeg lokker jer i uføre, hvis vejen gå forbi Skt. Peder Stræde 26 – I er advaret!

DSC01856

Dessertdragens Kageværksted

Og – NEJ – jeg er ikke sponseret – desværre!

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *