Påskeferie – påskepynt og påskeæg.

DSC01815

I kan nå det endnu: i Sverige holder man ikke fri Skærtorsdag, så alt er åbent, og både Malmø og Helsingborg er pyntet med de flotteste Påskeris på hvert gaderhjørne og de mange hyggelige pladser. Enten stilfuldt i enkelte farver, eller mere sprælskt med fjer i alle regnbuens farver. Men festligt ser det ud.

DSC01774

Det er en fin svensk tradition, det med ‘påskerisene’, og mine forældre, der mødte hinanden i Stockholm – i en svingdør på NK, forelskede sig og blev gift deroppe, – tog en del svenske traditioner med hjem. Nogle af dem er rigtig gode, som fx krebsekalas i august, Lucia, lusekatte og Kalles kaviar – men ‘surströmningen’ måtte de nu godt have ladet blive!

Og da jeg jo er gift med en ‘halvsvensker’, viderefører vi også en del svenske traditioner herhjemme (fx semlor, som jeg har skrevet om tidligere), men også Påskerisene: birkegrene med fjer, kommer frem hvert år.

DSC01808

I år har jeg yntet med hvide fjer fra Granit, – jeg er dog sikker på at I kan finde tilsvarende fjer hos Panduro eller Søstrene Greene.

DSC01795

Men jeg MÅ også lige fortælle, at jeg fik det fineste påskebrev med posten i dag fra kære, super søde M. Hvor glad jeg blev. Et rigtig brev med frimærker og den smukkeste håndskrift. Og så fint påskepyntet. Tack snälla, snälla.

DSC01790

Og det får mig igen til at tænke på, hvor glad man bliver, når man får noget med posten. Jo, bevares: en mail fra en veninde, man ikke har hørt fra i lang tid, er da dejligt, men intet er så personligt og varmende, som et ‘rigtigt’ brev. Jeg synes, at vi skal bruge meget mere kvalitetstid til at sende rigtige hilsner. Øve os tilbage til håndskriften, der nu om stunder, nærmest kun bliver brugt til ‘to do’ –  og indkøbs lister, lad os poste vore brevet med de smukke ‘rigtige’ frimærker og ikke brug sms porto, og lad os gå på udkig efter tykke kuverter og fint papir – som man på engelsk kalder ‘Stationary’.

God Påske!

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

2 Comments on Påske

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *