Kategori: workspace

Købsstop!

DSC01339

Godt Nytår 2017


og hvordan er det så med Nytårsfortsætterne?

Jeg tænker ikke begynde et nyt blog-år med at liste alle de ting op, som jeg aligevel ikke har tænkt mig at følge.

Dog har jeg én ting, jeg vil forsøge at lykkes med (ud over, at få tid til at skrive lidt oftere herinde på bloggen – det er jo super sjovt.  Og så at møde jer og høre, at I faktisk synes om det, jeg skriver uanset stavefejl m.v. Tak for det!) Men altså:

Købstop!

Det startede faktisk allerede i november. Nærmere dagen før Black Friday – den store overflods indkøbsshoppedag. Svensk TV viste en udsendelse om forbrug. Med fokus på, hvad det er for nogle mekanismer og følelser, der sættes igang, når vi går ud og ‘shopper’.

Jeg kender det jo godt. Det der med at købe et eller andet: blomster eller en ny neglelak, bare fordi det er fredag, og jeg synes, jeg har fortjent noget nyt, for jeg har arbejdet SÅ hårdt hele ugen. Det er faktisk lykkedes mig at komme hjem med en Chanel i farven Lotus, fordi jeg synes den var pæn, og havde helt fortrængt, at jeg faktisk havde farven i forvejen. For i virkeligheden handlede det jo ikke alene om at købe en neglelak, som jeg troede, jeg manglede, men om kicket, glæden lige i sekundet, når jeg købte den. Og det er ikke kun mig, der er skør. Udsendelsen fortalte, at det er noget, rigtig mange i vores vesterlige, velhavende samfund gør. Helt ærligt: hvor mange af jer, har noget hængende i skabet, som I har købt på udsalg, og som I ALDRIG har haft på?

Men jeg er kommet dertil, at jeg har nok. Nok af små søde lysestager, der kunne stå så fint på sofabordet. Eller den fine skål, der vil klæde weekendens gode salat. Nok af cremer, der står og bliver dårlige, fordi jeg har købt en ny, der lover underværker (!), og som jeg så lige må prøve, uden at få brugt den gamle op. Nok af t-shirts og bluser og sko og kjoler.

NOK!

Så derfor har jeg nu ‘købsstop’. Og det har faktisk varet lige siden slutningen af november.  Og ved I hvad? Det er faktisk slet ikke så slemt. Jeg håber, jeg kan holde helt til sommer. Men jeg er ikke fanatisk, og mangler jeg lidt undertøj, så skal det nok komme i hus.

På min rodede opslagstavle – de trendie bloggere kaldet det et moodboard! hænger nu en lille seddel, med en liste over alt det jeg IKKE skal have mere af – foreløbigt.  Og hvem ved? Måske får jeg sparet lidt op, så jeg kan købe den nye cykle, jeg så længe har ønsket mig!

GODT NYTÅR 2017

Sig det med Blomster

“I er da for nemme, piger”, sagde en af mine gode venner forleden. Vi sad i et tidligt morgentog på vej til møde i Syddanmark, og det var hans bryllupsdag. Han havde nok været lidt hurtigt ud af døren, dén morgen, og nu var han så igang med at bestille blomster til hustruen. Sendt til hendes arbejde, og vi ‘damer’ syntes, det var sødt af ham.

IMG_2588

For der er nu noget særligt ved at få en fint indpakket buket, leveret med bud. Jeg bliver glad og rørt, og føler mig i dén grad værdsat, selvom jeg jo godt ved, at det er noget pjat. Ja, jeg er ‘nem’.

Men jeg er nu også glad for buketten fra grøftekanten, samlet på vej hjem fra stranden, eller dén fra haven, plukket en tidlig morgen i morgenkåbe, fordi man blev vækket af hunden, der synes, at nu skal den ud. Den buket giver også glæde.

IMG_2596

Og min gode ven: ja, på vej hjem i toget igen, ringer han til fiskehandleren og bestiller to hummere. Manden i mit liv bryder sig desværre ikke om hummere, og synes vi har rigeligt med blomster i haven – men han spiller en fantastisk luftguitar.

IMG_2603

God fredag!

Tekst og foto: Ida Seehusen / sixtyplusone

3.5 dag

3.5 dag – så meget tid bruger du på at vikle dine høretelefoner ud!IMG_2418

 Du kender det sikkert godt, det der med først at finde mobilen i dybet af tasken, når den ringer, for derefter at fumle rundt efter et eller andet, man kan tale / lytte i.Vedkommende, der ringede, har for længst givet op.

Og måske godt det samme – så er det jo op til mig, om jeg vil ringe tilbage.

Det er selvfølgelig en amerikaner, der har regnet på det – læs bare HER! –

Farvel 2015 – og velkommen til et nyt år!

DSC01337

Så er der bare få timer tilbage af dette år og fyrværkeriet brager løs uden for mit vindue. Et mærkeligt år med masser af udfordringer og forandringer, men også på mange måder et godt år.

Og – NEJ – jeg ønsker ikke at kommentere HM Dronningens Nytårstale og HK Prinsgemalens ‘pension’.

Men dette år har være præget af uro og utryghed – i særlig grad for de, der kommer hertil i håb om at find fred og i stedet bliver mødt med mistro. Og terroren, der er kommet langt tættere på os.

IMG_1910

Som I jo ved, startede jeg min blog ‘sixtyplusone’ med den tanke, at jeg ønskede at få fokus på ‘os’, der er lidt ud over den første ungdom. Men jeg kunne se, at min blog hurtigt drejede væk fra denne vinkel, og i højere grad kom til at handle om mine tanker omkring min hverdag, og så en stor del design. Og tro mig: der er faktisk ikke den store forskel på at være 60+ eller 35!

Men sjovt har det været, og jeg har lært en masse ting.

Jeg har derfor besluttet at sige farvel til Sixtyplusone og starter nu i eget navn. De første par uger bliver her nok lidt stille, her på bloggen. Som jeg husker det, driller teknikken gerne, når man skal sætte en ny hjemmeside op, og jeg skal sikkert have hjælp til at flytte ting rundt. Og måske også designe et nyt ‘tema’, som skal vise mit ‘nye jeg’.

Jeg er og har været uhyre glad og taknemmelig for jeres support – tænk, at så mange har haft lyst til at læse mine små tanker. Tak for det!

Jeg håber, I har lyst til at følge med videre på idaseehusen.dk

IMG_1920

Men indtil det: Rigtig godt NYTÅR til jer alle – og lad os arbejde på, at 2016 blive et mere rummeligt og kærligt år med plads til alle!

Namaste!

September

Farvel til august og velkommen til SEPTEMBER.

DSC02532

For mig har september altid været sådan en ‘mellemmåned’ – midt mellem sommer og efterår. September har ikke rigtig noget særligt. Den er hverken sommer eller efterår. Ikke grå som november eller smager af jul, som december. Januar og februar er helt klart bare ‘vinter’ og marts igen grå, men giver håb om lys. Og så kommer forår og sommer med april og maj.

Nej, september er bare sig selv, midt mellem det hele. Tilbage på arbejde eller skole efter en lang sommer, mens meget endnu er nyt. Blyanterne er næsten nyspidsede, og kalenderen har stadig et par huller.

Men lad os byde september velkommen, mens vi nynner med på Otto Mortensen’s “Septembers himmel er så blå” fra 1947 og venter på at brombærrene bliver modne –

DSC02533

– og nyder duften af de sidste roser.

Tekst og foto Ida Seehusen / sixtyplusone.dk

A Room of One’s Own

Og hvad har jeg så lavet i den måned, der nu er gået, hvor jeg har været pensionist, ud over at have været i Fjern Østen i et par uger:

Først skulle det gamle børneværelse / gæsteværelse males, så jeg kan få et godt rum til mig selv – ligesom Virginia Woolf: ‘A Room of One’s Own’ – jeg drømmer jo om at få mulighed for at arbejde med nye projekter.

Så det betød udsmidning i meget stor stil: mine dejlige bunker med 14 årgange af ‘Country Living’ røg,  tøj til Røde Kors: ud, og papirer og atter papirer: ud.

Ind med nyt skrivebord, fin stol fra IKEA og ny PC – en MacBook Air (den er altså ret svær at finde ud af, når man i 100 år har arbejdet på en Lenovo), digitalt kamera og printer.

hemmakontoret_inspiration_1

http://livethemma.ikea.se/wp-content/uploads/2014/09/hemmakontoret_inspiration_1.jpg

Og så er det jo julemåned, så der er også blevet bagt safransskorper (‘manden’ har en fortid i Stockholm, så der skal helst safran i al mad i december), brunkagedej er lagt og bagt, en ridetur i Grib skov, er det blevet til, og hold da op, hvor her bliver støvsuget.

Jo, det er en fest at være pensionist. . . .  men hvor har det været anstrengende.

Måske skulle jeg bare have meldt mig til italiensk?

Fotos: IKEA Livet Hemma